Persondata politik

Brøndby: Sådan bliver Faxes rolle

John 'Faxe' Jensen skal være med til Brøndbys træninger - men skal ikke sidde på bænken under kampene

  • John 'Faxe' Jensen skal ikke være med på sidelinien under Brøndbys kampe. (Foto: Anders Brohus)
John 'Faxe' Jensen skal ikke være med på sidelinien under Brøndbys kampe. (Foto: Anders Brohus)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Brøndbys sportschef Ole Bjur er ikke nervøs for, at ansættelsen af John "Faxe" Jensen som konsulent kan skabe mere forvirring end gavn.

Konsulentrollen i trænerteamet er defineret i overensstemmelse med cheftræner Auri Skarbalius.

- Der skal være et tæt samarbejde mellem Auri og John, og vi har selvfølgelig fået afstemt forventninger og roller, så det føler jeg mig helt tryg ved.

Se også: Auri om Faxe: Giver mere overskud til mig

- Han skal veksle mellem at være meget observerende og at deltage i planlægningen omkring træning og kamp. Han kan også tage en styrende rolle, når der er basis for det og det giver mening, siger sportschefen.

Brøndby 11. okt 2012 Se også: Køhlert tvivler på Faxes rolle

Helt konkret kommer konsulent Faxe Jensen til at være med på træningsbanen, og har i dialog med trænerteamet en rolle at spille omkring holdudtagelsen, siger Ole Bjur.

Men under kampene bliver hans plads på tribunen - dog er det usikkert, om han vil komme med input til spillere og trænere i pausen.

- John kommer til at være på træningsbanen, men under kampene skal han ikke være nede på bænken. Han skal dog være med op til, i pausen og i analyserne efter kampene, siger Ole Bjur til TV2.

Se også: 'Faxe underminerer Auri'

Han forklarer, at man ønskede mere kontinuitet i klubben, og derfor valgte at trænerfyringer ikke var den rigtige løsning.

- Der er bred enighed om, at vi har en dygtig trænerstab, som arbejder godt med rigtigt mange ting, men vi har også noteret os, at vi ikke har fået de point, vi gerne ville have, og derfor er vi nødt til at gøre noget, siger Ole Bjur.

Brøndby 11. okt 2012 Se også: Faxe har et flosset ry

John "Faxe" Jensen har, som ekstrabladet.dk afslørede tidligere i dag, første arbejdsdag på mandag. Ansættelsen gælder sæsonen ud.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at stille uddybende spørgsmål til Brøndbys sportschef.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik