Brøndby

Brøndbyfans får indflydelse i klubben

Ny fanfond får forkøbsret i aktieudvidelse og mulighed for bestyrelsesposter

  • Brøndbyfansene får nu mulighed for at få indflydelse i bestyrelsen ved at skaffe kapital til en aktieudvidelse. (Foto: Anthon Unger)
Brøndbyfansene får nu mulighed for at få indflydelse i bestyrelsen ved at skaffe kapital til en aktieudvidelse. (Foto: Anthon Unger)

Brøndby-fansene får mulighed for øget indflydelse i den professionelle afdeling af klubben i forbindelse med en forestående udvidelse af aktiekapitalen i selskabet bag Superligaklubben, Brøndbyernes IF Fodbold A/S.

Det beskriver klubben sent fredag eftermiddag i en fondsbørsmeddelelse, der også er lagt på klubbens hjemmeside.

- Bestyrelsen har nu besluttet at udnytte den bemyndigelse som generalforsamlingen afgav på den seneste generalforsamling omkring udvidelse af aktiekapitalen i Brøndbyernes IF Fodbold A/S, og har derfor indgået en aftale med Brøndby Supporters Trust (BST) om at gennemføre en rettet emission mod BST, skriver klubben blandt andet.

Læs også:

Ubehandlet webpix Brøndby - 8. aug. 2012 Brøndby: Kasi har ikke betalt alt

BST er en ny fanfond - eller 'støtteforening under Brøndby Support', som det hedder i pressenmeddelelsen - der har til formål at rejse penge til at købe aktier i forbindelse med aktieudvidelsen.

Målet er at rejse ca. 21,5 mio. kr. - halvdelen som A-aktier og halvdelen som B-aktier - og såfremt det lykkes fanfonden at skaffe 80 procent af denne kapital, vil indehaverne af B-aktierne, som typisk er fans, få to pladser i bestyrelsen for det professionelle selskab.

Skaffer fanfonden mellem 40 og 80 procent af den nye aktiekapital, er det ensbetydende med en enkelt plads i bestyrelsen.

Læs også: Se også: Pengemænd lurer på Brøndby Pengemænd lurer på Brøndby

Bestyrelsen i Brøndbyernes IF Fodbold A/S består af syv personer, men pt. er den kun på fem, da Finn Andersen og Per Bjerregaard er trådt ud. Det er de to ledige pladser, som nu kommer i spil til fanindflydelse.

Alle de nuværende A-aktionærer, inkl. bl.a. Per Bjerregaard, har tiltrådt betingelserne i aktieudvidelsen og erklæret, at de på generalforsamllingen vil stemme for bestyrelsens forslag til vedtægtsændringen.

Læs hele fondsbørsmeddelelsen her.

Seneste Ekstra Bladet job

Tipsbladet

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk