Brøndby

Brøndby-fans ikke velkomne i Parken

Hvis du ikke har børn med, kommer du som Brøndby-mand ikke ind i Parken til FCK-Brøndby 18. august

  • Et flertal af disse fans vil ikke være at finde i Parken 18. august. (Arkivfoto: Andrian Joachim)
Et flertal af disse fans vil ikke være at finde i Parken 18. august. (Arkivfoto: Andrian Joachim)

Banker der et blå-gult Brøndby-hjerte i dig, skal du ikke satse alt for mange af dine opsparede pensionskroner på at komme til derby mod FC København i Parken.

Meldingen fra Østerbro er klar forud for sæsonens første lokalopgør 18. august.

Kampen skal spilles uden et decideret afsnit på tribunerne for gæsternes medrejsende fans.

Det skriver FC København på sin hjemmeside torsdag.

Klar konsekvens
Det er resultatet af et møde mellem de to klubber, Divisionsforeningen samt politiet.

- Baggrunden for den fælles beslutning skyldes til dels udmeldingen fra FC København, Brøndby IF, AGF, AaB og OB tilbage i marts, hvor der blev iværksat klare konsekvenser for uacceptabel og grænseoverskridende adfærd i de respektive klubbers udebaneafsnits.

- Derudover har der aldrig været større politisk fokus på sikkerheden omkring danske fodboldkampe end nu, og klubberne ønsker ikke at flytte fokus fra den igangværende proces, står der i meddelelsen fra klubben.

Undtagelsen er børnefamilier, der får et særskilt afsnit.

Hovedløs beslutning
For et par dage siden skrev ekstrabladet.dk's faste fankommentator Tom Carstensen om situationen. Og han er ikke videre positivt stemt.

- Hvorfor lytter I ikke til dem, der ved noget om det – i stedet for bare beslutte ting hen over hovedet på fansene? For fansene har da helt sikkert ikke sagt ja til det her.

- Alligevel gør man som sidst. Tager en hovedløs beslutning. Det virkede ikke sidst, så hvorfor i alverden gentage katastrofen, skriver Carstensen.

Seneste Ekstra Bladet job

Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk