Brøndbys fem største bommerter

Ansættelsen af Anders Bjerregaard er en af de største bommerter, Brøndbys ledelse har lavet. Se listen over de fem største Brøndby-bommerter her

Per Bjerregaard har haft to dyre år i Brøndby: 1992 og 2006. (Foto: Lars Poulsen)
Per Bjerregaard har haft to dyre år i Brøndby: 1992 og 2006. (Foto: Lars Poulsen)

Da Anders Bjerregaard forleden blev fyret, var det flere år for sent - og en stor lussing til Per Bjerregaaard, skrev Allan Olsen, sportschef på Ekstra Bladet.

Men ansættelsen af sin søn var ikke den største dumhed Brøndby og Per Bjerregaard har stået for. Den kom flere år forinden - nemlig i 1992, et af de værste år i Brøndbys historie.

Se listen over dumhederne herunder:

1: Brøndbys køb af Interbank, 1992
Købet af Interbank var i 1992 ved at tage livet af Brøndby. Per Bjerregaard var manden bag planen om en stor investering i banken, men Hafnia, der stod bag en planlagt aktieemission, der skulle indbringe de omkring 100 millioner kroner til købet af banken, gik konkurs. Brøndby stod tilbage med en gæld på næsten 400 millioner kroner og måtte sælge ud af flere profiler. Først i 1996 vandt Brøndby mesterskabet igen.

2: Ansættelsen af Anders Bjerregaard som sportschef, 2006
Per Bjerregaard præsenterede i 2006 sin søn som ny sportschef i Brøndby. Som søn af Per Bjerregaard var Anders Bjerregaard i modvind fra det øjeblik, han satte sig til rette i sportschef-stolen på Brøndby Stadion. Dyre indkøb af Ousman Jallow, Farnerud og Jan Kristiansen, der endnu ikke har slået til i Brøndby, pressede sportsdirektøren der ikke havde den nødvendige erfaring og baggrund til at besætte stillingen.

3: Ansættelsen af René Meulensteen, 2006
Hollænderen med en fortid som talent- og ungdomstræner i Manchester United blev aldrig nogen succes i Brøndby. Blandt andet fordi de spillere, han overtalte den nye sportschef til at hente, ikke slog til. Og fordi hans krav om en oprydning i truppen blev afvist af de 'gamle' Brøndby-folk som Bjerregaard selv. Selve ansættelsen var muligvis ikke en bommert - men det var forkert, at ansætte en træner, der ville noget helt andet end ledelsen. Meulensteen forlod Brøndby efter et halvt år og vendte tilbage til United.

4. Fyringen af Morten Olsen, 1992
Per Bjerregaard har selv erkendt, at det var en fejl, da Morten Olsen blev fyret i 1992. Den nuværende landstræner havde ført Brøndby frem til semifinalen i UEFA Cup'en, hvor holdet var få minutter fra et kvalificere sig til finalen. Året efter påvirkede den truende konkurs klubben og Bjerregaard, og Morten Olsen blev ofret.

5. Nederlaget til Widzew Lodz, 1996
Femtepladsen på bommert-listen er Per Bjerregaard helt uden skyld i. De nykårne mestre fra Brøndby spillede mod polske Widzew Lodz om at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League. Efter et nederlag på 2-1 i Polen var Brøndby foran 3-0 på hjemmebane efter en times spil. Men polakkerne fik reduceret til 3-1 og i næstsidste minut scorede Widzew Lodz til 3-2 og sendte Brøndby ud.

Der med gik de blå-gule glip af en kæmpe millionindtægt.

kommentarer
Vis kommentarer

Seneste fodbold
Mest læste i fodbold
Hent flere
 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen