Auri erkender: Ikke dygtig nok

Brøndby-træner Auri Skarbalius erkender, at han har fejlet i sin første tid som Brøndby-træner

  • Auri Skarbalius grubler over, hvad der går galt i Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)
Auri Skarbalius grubler over, hvad der går galt i Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Mens den øverste ledelse i Brøndby tilsyneladende stadig summer over, hvad - og om - der skal ske på trænerfronten i den kriseramte klub, så kører tankerne på højtryk hos cheftræner Auri Skarbalius.

De fleste regnede ham som en færdig mand på posten efter hjemmenederlaget til AaB - foran blot 7.000 tilskuere. Det laveste antal på Brøndby Stadion i 12 år!

Og det hjalp ikke på Auris position, at Ole Bjur holdt møde med den ledige træner John 'Faxe' Jensen. Tanken er angiveligt, at John Jensen skal puste lidt humør ind i Brøndby-truppen, der nu ikke har vundet i de ni seneste Superliga-kampe.

Se også: John 'Faxe' Jensen til møde i Brøndby

Auri Skarbalius erkender da også, at krisen påvirker.

- Det kan ikke undgås at påvirke. Jeg tænker fodbold i mange timer om dagen, men vi prøver at lade være med at snakke så meget fodbold derhjemme, sagde han i Tv2 onsdag morgen.

Se også: Auri: Det er fandme irriterende

Han erkender, at han har skyld - eller en del af skylden - i Brøndbys krise.

- Der er en leder på holdet, og det er mig – og jeg har ikke været dygtigt nok. Mine spillere har ikke lært nok. Jeg siger gerne, at det ikke er træneren, der vinder kampene, men det som træneren har lært sine spillere.

- Jeg er irriteret og frustreret over, at tingene ikke lykkes for mig. Den vigtigste værdi på et fodboldhold er vindermentalitet. De største vindere er dem, der aldrig giver op og kæmper. Men man kan ikke vinde på udelukkende at kæmpe og fighte.

Alt tyder dog på, at Auri Skarbalius fortsætter i Brøndby. Enten som cheftræner - eventuelt sammen med John Faxe Jensen, eller i en anden position.

Se også: 'Turbo-Bent' i fare-zonen Læs også: 'Turbo-Bent' i fare-zonen

Brøndby er sidst i Superligaen med otte point efter 12 kampe. Det er første gang, klubben er placeret så dårligt efter 12 spillede runder.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik