Brøndby

'Auri bliver fyret'

Ekstra Bladets fodboldkommentator Stig Tøfting regner med, at Brøndby fyrer Auri Skarbalius inden længe. Afløseren bør findes langt væk fra klubben

  • Stig Tøfting regner med, at Auri Skarbalius bliver fyret i Brøndby inden næste kamp. Assistent Bent Christensen nævnes som en mulig løsning - men det er en dårlig ide, mener Ekstra Bladets fodboldkommentator. (Foto: Lars Poulsen)
Stig Tøfting regner med, at Auri Skarbalius bliver fyret i Brøndby inden næste kamp. Assistent Bent Christensen nævnes som en mulig løsning - men det er en dårlig ide, mener Ekstra Bladets fodboldkommentator. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere
 

Det går ikke længere.

Så klar er konklusionen fra Stig Tøfting, ekspertkommentator på Canal 9 og i Ekstra Bladet, efter søndagens Brøndby-nederlag.

- Jeg tror, Auri bliver fyret. Der er ingen anden udvej efter den sæsonstart, siger Stig Tøfting.

Læs også:

Se også: Brøndby: Vi forholder os kritisk

Allerede inden Brøndbys 3-1 nederlag til AaB i aftes skrev Stig Tøfting i Ekstra Bladet, at Auri Skarbalius slet ikke får udnyttet Brøndby-truppens potentiale og var fyringstruet.

'Jamen, tænk sig, at man skal vende avisen på hovedet for at få Brøndby op i toppen. Det er sørgeligt, pinligt og selvfølgelig slet ikke godt nok. Truppen i Brøndby er efter min bedste overbevisning top-6-materiale, men lige nu har de mødt alle hold og kun slået Silkeborg'

'Auri Skarbalius må selvfølgelig tage en stor del på sin kappe. Konceptet er usynligt, han har ikke fået banket tro og selvtillid ind i spillerne –og selv om jeg har stor sympati for Auri og er sikker på, at han knokler 24/7, så fortæller tabellen også noget om det arbejde, træneren udfører,' skrev Tøfting.

Se også: Kommentar: Farvel, Auri!

Han bliver til gengæld mindre klar i mælet, når talen falder på en mulig afløser. Han vil ikke nævne navne, men vil dog godt sige, hvem han ikke mener, det skal være.

- Jeg kan ikke se assistent Bent Christensen som en løsning.

- Det skal være en helt udefra, der ikke har en skid med Brøndby at gøre, siger Stig Tøfting.

Ifølge den tidligere Brøndby-assistenttræner Peer F. Hansen, bør vestegnsklubben gå endnu længere og fyre hele den sportslige ledelse.

Peer Hansen ønsker dog ikke at kommentere yderligere på den analyse, som han leverede søndag i Radio24syv, hvor han sagde, at vejen frem er en total hovedrengøring, hvilket OB valgte at gøre for to år siden - uden større succes.

- Det ville også være som et nødvendigt onde, men jeg er ikke interesseret i at kommentere mere på det, siger Peer F. Hansen.

Brøndby har samlet otte point i 12 kampe.

Afstemning

Hvorfor tror du, at landsholdets VM-kval-kamp mod Tjekkiet havde færre seere end 7. genudsendelse af Matador samme aften?

Hvorfor tror du, at FC Nordsjælland-Chelsea havde flere tilskuere end Danmark-Tjekkiet?

Hvad synes du er fair at kræve for en billet til Parken, når Danmark spiller VM-kval?

Hvad vil du helst se fredag?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik