Brøndby

Brøndby-fyrtårn på vej til Holland

Dario Dumic er i Holland for at se nærmere på forholdene i NEC Nijmegen

  • Dario Dumic er på vej til Holland (Foto: Aleksandar Djorovic)
Dario Dumic er på vej til Holland (Foto: Aleksandar Djorovic)

Projektet med at tilpasse Brøndby-truppen fra de nuværende 26 spillere til et niveau på 23-24 går fremad for sportsdirektør Troels Bech.

Næste mand på affyringsrampen ser ud til at blive forsvars-fyrtårnet Dario Dumic.

Den 23-årige stopper har kontraktudløb til sommer og har ingen fremtid på Vestegnen. Derfor er han nu på vej væk fra Brøndby.

Som efteråret skred frem gled han mere og mere ud i kulden hos Thomas Frank. Han har således ikke spillet en hel kamp i Superligaen siden 20. september, da Brøndby tabte 1-4 på udebane mod AaB.

Nu er Dario Dumic på vej mod et nyt, spændende eventyr. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kan NEC Nijmegen blive forsvarsspillerens næste klub.

Dario Dumic kan være på vej til Æresdivisionen i Holland (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dario Dumic kan være på vej til Æresdivisionen i Holland (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Brøndby har – ifølge Ekstra Bladets oplysninger – givet tilladelse til, at Dario Dumic er på weekendbesøg i den hollandske klub for at se nærmere på forholdene.

NEC Nijmegen har haft en forrygende sæson efter oprykningen til Æresdivisionen i denne sæson. Holdet er således placeret på en syvendeplads.

Superliga: Brøndby IF - AaB 2-1 EKSTRA Sport og Spil Storvasken til sommer: Her er transferplanerne i Brøndby

Se Dumic-mål for Brøndby efter indøvet sekvens:

NEC Nijmegen tager søndag hul på anden del af sæsonen med hjemmekampen mod Willem II. Det ventes, at Dario Dumic ser den kamp, inden han igen vender hjem til Danmark.

En handel til én mio. kr.
De kommende dage skal så afgøre om parterne kan blive enige om en aftale.

Brøndby kan kun kræve et symbolsk beløb for Dumic, eftersom kontrakten udløber om blot fem måneder. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger ligger en transfer i omegnen af én million kroner til Brøndby samt en andel i et eventuelt videresalg.

For begge parter vil et skifte nu være optimalt, fordi Dumic  i foråret kun har udsigt til at være tredje- eller fjerde reserve til ien stopperplads. Samtidig vil Brøndby gerne reducere truppens størrelse.

Brøndbys sportsdirektør Troels Bech bekræfter, at der kan ske noget med Dario Dumic i dette transfervindue.

- Det er rigtigt, at Dario Dumic er ved at undersøge muligheden for hans fremtidige fodboldliv, siger Troels Bech, der ikke ønsker at kommentere på oplysningerne om forsvarsspilleren befinder sig i Holland her i weekenden.

Superligaen: Brøndby IF - FC København EKSTRA Sport og Spil Her er Superligaens store ta' selv bord

Se også: Fik kun 10 kampe: Brøndby sælger flop til norsk klub

Hør Dario Dumic fortælle om dengang, hvor hans familie flygtede fra bomber:

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Tipsbladet
Historiske Thomas Delaney er Efterårets Profil
Brentford-træner: Thomas Frank kommer med andre ideer
Syv spørgsmål til Superligaen: Har Glen noget i posen til FCK-møde?
Offensiv AaB'er: Har taktikken til sejr klar mod AC Horsens
Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland
Brentford henter Thomas Frank: Skal være assistent

Odds

Bookmaker
1
X
2
Seneste fodbold
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen