Brøndby skal lave transferoverskud på 17 millioner: Disse stjerner står på spring

Brøndby skal slutte i top tre i denne sæson, ligge nummer tre i efteråret og have 17 mio. kr. i transferoverskud for at slutte året med minus 15-25 mio. kr.

08:02
Disse stjerner skal væk

Det bliver ikke i 2016 Brøndby får vendt forretningen for alvor.

Udgangspunktet er et nyt år med et stort underskud, selv om klubben forventer fremgang på flere fronter.

Fundamentet i Brøndby er stadig særdeles skrøbeligt. I år venter klubben et minus mellem 15-25 mio. kr. Men skal det mål indfries kræver det samtidig, at tre væsentlige punkter bliver opfyldt:

  • Brøndby skal slutte som nummer tre i årets Superliga.
  • Brøndby skal ligge nummer tre i Superligaen, når 2016 er slut.
  • Brøndby skal have et transferoverskud på 17 mio. kr. efter køb og salg af spillere.

- Sportsdirektør Troels Bech, er det realistisk at opfylde den målsætning?

- Vi laver ikke om på den strategiplan, der er lagt. Vi mener, det er realistisk at opfylde den plan, siger Troels Bech og uddyber:

- Sidste år havde vi et transferoverskud på 28 mio. kr. (salgene af Lukas Hradecky og Nikolai Laursen). Vi mener, det er en realistisk målsætning, vi har sat op.

- Vi føler, vi har mange gode salgsobjekter i den nuværende spillertrup. Vi havde tre med landsholdet for nylig. Vi har fire-fem med U21-landsholdet. Vi har en finsk landsholdsspiller, en landsholdsspiller fra Jamaica og en spiller fra det sydafrikanske OL-landshold.

- Men vi kan naturligvis ikke vide os sikker på, at det lykkes. Nu skal der to parter til at lave en handel, og det må vi se på, når transfervinduet åbner, siger Troels Bech.

Han har fået den første million kroner i kassen. Den kommer fra Frankfurt og er udløst af en bonus, som Brøndby får, fordi Lukas Hradecky har spillet 20 kampe for klubben.

 

Dem kan Brøndby sælge i årets trup

 

Riza Durmisi

Han har meldt ud, han vil væk til sommer. Han har en salgsklausul på 15 mio. kr. Det er Brøndbys håb, at man kan få den maksimale pris for landsholdsspilleren.

Pris-niveau: 10-15 mio. kr.

Riza Durmisi er et af Brøndbys største salgsaktiver. (Foto: Jens Dresling)
Riza Durmisi er et af Brøndbys største salgsaktiver. (Foto: Jens Dresling)

 

***

 

Teemu Pukki

Den finske landsholdsspiller er havnet i en gigantisk målkrise. Han er klubbens topscorer og kender under normale omstændigheder vejen til målet. Han har ikke fået det store gennembrud i Brøndby, men kan måske lokkes videre allerede i sommerens transfervindue.

Pris-niveau: 8-10 mio. kr.

Teemu Pukki har svært ved at få netmaskerne til at blafre på Vestegnen. Han kan være på vej væk. (Foto: Claus Bonnerup)
Teemu Pukki har svært ved at få netmaskerne til at blafre på Vestegnen. Han kan være på vej væk. (Foto: Claus Bonnerup)

 

***

 

Lebogang Phiri

Sydafrikaneren har etableret sig i Superligaen og har en ambition om en udfordring på et højere niveau. Han er stadig en ung og talentfuld spiller, der fortsat kan udvikle sig. Men tiden for at tage springet er måske allerede denne sommer.

Pris-niveau: 5-7 mio. kr.

Lebogang Phiri jubler efter en sjælden scoring. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Lebogang Phiri jubler efter en sjælden scoring. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

 

***

 

Daniel Stückler

Den unge, talentfulde angriber kan lave en Nikolai Laursen, hvis en udenlandsk klub ser det potentiale, han har som angriber. Mange udenlandske klubber vil gerne hente spillerne i en meget ung alder. Det kan blive hans chance for et – lidt overraskende – sommerskifte, før det endelige gennembrud i Superligaen er kommet.

Pris-niveau: 6-8 mio. kr.

Daniel Stückler har ikke fået mange minutter for Brøndby. Alligevel kan hans præstationer på ungdomshold og landshold have vakt international opsigt. (Foto: Tycho Gregers)
Daniel Stückler har ikke fået mange minutter for Brøndby. Alligevel kan hans præstationer på ungdomshold og landshold have vakt international opsigt. (Foto: Tycho Gregers)
 

***

 

Frederik Rønnow

Det er slet ikke planen, han skal sælges allerede her til sommer. Men den præstation, han har leveret siden skiftet fra Horsens, har helt sikkert vakt opsigt. Han har leveret på et højt, stabilt niveau. Tilbuddet kan blive så stort, at Brøndby får svært ved at sige nej, hvis den rigtige klub dukker op.

Pris-niveau: 10-15 mio. kr.

Frederik Rønnow er en eftertragtet herre. Kommer det rette tilbud, kan Brøndby være tvunget til at slippe ham. (Foto: Claus Bonnerup)
Frederik Rønnow er en eftertragtet herre. Kommer det rette tilbud, kan Brøndby være tvunget til at slippe ham. (Foto: Claus Bonnerup)

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen