Helsingør-profil på vej til Brøndby

Vito Hammershøj-Mistrati skal formentlig lære Alexander Zorniger lidt at kende én uge i juni for at se, om parterne kan komme overens om en aftale

Helsingør nedkæmper Viborg og rykker sensationelt i Superligaen - Se højdepunkterne her

04. Jun 18:00 Viborg FF - FC Helsingør

SuperligaenDommer: Jakob Kehlet
Viborg FF
2 3
2 3
Slut
FC Helsingør

Christian Lønstrups miniputter af et oprykkerhold risikerer at blive splittet før debuten i Superligaen om halvanden måned.

Flere spillere står med kontraktudløb og det kan betyde, at de etablerede superligaklubber går på jagt i Helsingør.

En af dem, der kan være på vej væk, er midtbaneprofilen Vito Hammershøj-Mistrati, der har været en stor og markant profil på sentationsholdet fra Helsingør.

Den bundsolide midtbanespiller er ifølge Ekstra Bladets oplysninger ombejlet hos flere Superligaklubber. AGF, Hobro og Brøndby viser interesse for den 24-årige midtbanespiller, der har spillet 31 kampe og scoret tre mål i 1. division i denne sæson.

Vito Hammershøj-Mistrati har kontrakt med Helsingør frem til 30. juni. En aftale, der endnu ikke er forlænget, men som klubben meget gerne vil forlænge efter oprykningen nu er sikret.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger ligger de lidt i kortene, at Vito Hammershøj-Mistrati fra 14. juni og én uge frem skal træne med Brøndbys superligamandskab. Her skal han forsøge at overbevise Brøndbys tyske cheftræner Alexander Zorniger og sportsdirektør Troels Bech om, at han skal have en kontrakt på Vestegnen.

Brøndby har fulgt ham
- Vi kender Vito gennem adskillige år som en meget talentfuld og dygtig spiller.

- Vores træner kender ham mindre. Vi overvejer derfor flere muligheder. Det kan være, at de eksempelvis skal lære hinanden bedre at kende, siger Brøndbys sportsdirektør Troels Bech til Ekstra Bladet.

Vito Hammershøj-Mistrati er uddannet på FC Midtjyllands fodboldakademi, hvor han blandt andet spillede sammen med Erik Sviatchenko, der nu er hos de skotske mestre i Celtic.

Han nåede aldrig at spille en rolle i FC Midtjylland. Siden gik turen til Næstved, HB Køge og Lyngby, hvor han sidste forår blev udlejet til Helsingør og siden fortsatte i denne sæson, hvor han har fået sit gennembrud.

Se også: Dyr nedrykning: Siger farvel til halvt hold efter fiasko

Se også: Pinlig nedrykning: Det skal koste hoveder!

Glad Helsingør-helt: vi skal fucking ud og drikke os stive!:

kommentarer
Vis kommentarer

Seneste i Superligaen
Mest læste i Superligaen
Hent flere
 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen