Brøndby

Henvendelserne vælter ind: 30 vil være ny Brøndby-træner

Troels Bech har fået henvendelser fra toptrænere, der blandt andet har været i England, Spanien, Belgien, Grækenland og Skotland

Hør Ekstra Bladets sportsjournalist Mads Glenn Wehlast kommentere Brøndbys trænersøgning her
1/2
Næste »

Tirsdag mødte Troels Bech ind til en mailboks, hvor mange trænere byder sig til det ledige trænerjob i Brøndby.

Sportsdirektørens mailboks har nærmest været rødglødende, siden Thomas Frank i onsdags sagde op på grund tillidsbruddet fra storaktionær Jan Bech Andersen, der på et debatforum havde angrebet træneren fra en falsk profil.

- Jeg vil tro, jeg lige nu sidder med 30 uopfordrede henvendelser. På trods af den uro, der har været her i Brøndby kan jeg konstatere, at Brøndby er en attraktiv klub, siger Troels Bech til Ekstra Bladet.

Henvendelserne er primært kommet fra agenter, der har sendt signaler ud til Troels Bech for at vise, at de er interesserede i trænerjobbet på Vestegnen.

- Når jeg ser på henvendelserne handler det primært om, at profilen skal passe til os. Det er nødvendigvis ikke det største trænernavn, vi skal have i Brøndby. Vi skal have den rigtige profil, fastslår han.

FODBOLD Brøndby IF - Hobro IK Brøndby - 10. mar. 2016 Oscar-show: Brøndby står i lort til halsen

Hovedparten er udlændinge
Hovedparten af de 30 henvendelser kommer fra udlændinge. Og der er tale om mange forskellige nationalieteter.

- Der er tale om trænere, der har været på højeste niveau i Spanien, Belgien, England, Norge, Sverige, Grækenland, Skotland og Ungarn. Der er tale om flere tidligere landstrænere og en del, der har vundet mesterskaber i de nationale ligaer, siger Troels Bech.

Han vil gerne have en ny træner på plads hurtigst muligt og senest til 13. juni, hvor de nye forberedelser til den kommende sæson skal begynde.

- Måske er det ikke den træner, der glimter mest af guld, som passer til os. Vi kan naturligvis heller ikke leve med for store sprogproblemer. Hvis der er to trænere, som er lige dygtige, vil vi altid vælge danskeren, siger Troels Bech.

Auri Skarbalius er indsat som midlertidig træner i Brøndby. Han skal skaffe Brøndby i top-3, som er klubbens målsætning. Det ligger fast, at Skarbalius stopper efter foråret, hvor han så skal tilbage som U19-træner i Brøndby.

Arek Onyzco EKSTRA Sport og Spil Vold, snyd - og en seriøst dum tisse-pause: Her er Superligaens største skandaler

28.10.15. Jan Bech Andersen. EKSTRA Sport og Spil Det store 'Oscar-show': Sådan er Jan Bech - temperament, passion og vildskab

TV: Troels Bech sad ved højbord, da Jan Bech Andersen for nylig gik til bekendelse og erkendte, han havde skrevet under et falskt navn på et fanforum:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen