Brøndby

Medie hævder: Brøndby jagter Frank-afløser

Brøndby har ifølge den norske avis Telemarksavisa henvendt sig omkring Odds træner Dag-Eilev Fagermo. Thomas Frank kan være på vej ud - Brøndby afviser

  • Er Thomas Frank på vej ud af Brøndby? (Foto: Polfoto)
Er Thomas Frank på vej ud af Brøndby? (Foto: Polfoto)

Odd Grenland har de to seneste sæsoner klaret sig meget flot i den norske Tippeliga. I den seneste sæson blev holdet nummer fire, og året inden blev holdet nummer tre. Det er noget, som man har fået øjnene op udenfor Norge nu.

Særligt holdets træner Dag-Eilev Fagermo er kommet i søgelyset. Det skulle være Brøndby, der nu har henvendt sig til den norske klub om træneren, der i 2014 blev årets træner i Norge. Det skriver den norske lokalavis Telemarksavisa.

Hvis rygterne er sande, så betyder det unægteligt, at Brøndbys nuværende cheftræner Thomas Frank er alvorligt i fare for at miste sit job, som han har haft på den københavnske vestegn siden sommeren 2013.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle Brøndby dog ikke haft henvendt sig til den norske klub. Det har ikke været muligt at få bekræftet, hvor den norske avis har sine oplysninger fra.


Tweet fra Brøndby IFs kommunikationschef

Dag-Eilev Fagermo har været træner i Odd Grenland siden 2008, hvor han kom til efter to sæsoner i Strømsgodset. De første reaktioner på de sociale medier fra det norske er særligt, at han skulle blive en svær træner at erstatte.

I Brøndby har Thomas Frank efter to en halv sæson endnu ikke fået løftet holdet helt op på niveau med FC Midtjylland og FC København. I øjeblikket er de seks point efter FC København og ligger selv på femtepladsen i Superligaen.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen