Brøndby

Tror stadig på det: Brøndby blæser til angreb

- Vi skal helt sikkert toppræstere, hvis vi skal opfylde vores målsætning, erkender Thomas Frank, der ventes at give debut til Kamil Wilczek i dag

  • Thomas Frank erkender, at Brøndby skal toppræstere i foråret, hvis målsætningen om top-3 skal indfries. (Foto: Anita Graversen)
Thomas Frank erkender, at Brøndby skal toppræstere i foråret, hvis målsætningen om top-3 skal indfries. (Foto: Anita Graversen)

Top-3!

Der går nærmest ikke en dag, hvor Thomas Frank ikke bliver konfronteret med klubbens målsætning for sæsonen.

Lige nu kan man roligt kalde det en stor udfordring, hvis Thomas Frank skal føle sig sikker i fremtidens trænerstol i Brøndby.

Med indgangen til foråret er Brøndby på femtepladsen to point fra tredjepladsen, men med én kamp mere end FC Midtjylland, der mangler det udsatte opgør mod FC København.

- Det er helt sikkert, vi skal toppræstere som hold, hvis vi skal indfri vores målsætning. Omvendt har jeg også en god fornemmelse for, at vi kan nå vores målsætning, siger Thomas Frank.

Brøndby skal altså overhale mindst to mandskaber for at nå i mål. SønderjyskE på fjerdepladsen og så enten FCK, AaB eller FCM.

- FCK er mine favoritter til at vinde guldet, siger Thomas Frank, der ikke vil forudse, hvem Brøndby er kravlet forbi, når foråret er overstået.

Fokus på offensiven
Brøndby-træneren har haft fokus på offensiven i opstarten. Seks scoringer i ni hjemmekampe afslører, at Brøndby har været ligaens mindst scorende i egen hule. Det skal ændres allerede i forårspremieren mod Hobro.

- Vi har ikke været dygtige og skarpe nok på hjemmebane. Vi skal være bedre til at åbne de kompakte hold, der kommer til Brøndby Stadion for at forsvare sig, forklarer Thomas Frank.

Første udfordring er Hobro, som Brøndby aldrig har besejret, men har tabt fire gange til. 0-8 lyder målscoren.

- Det har ingen betydning, at vi aldrig har besejret Hobro. Det er et hold vi skal slå, hvis vi skal nå vores målsætning. Vi skal have dem ud at løbe, så der bliver lidt plads, fastslår han.

Nyindkøbte Kamil Wilczek er en af dem, der skal hjælpe til med at komme i top-3. Polakken er kommet til ude af kampform. Derfor er det håbet, at han hurtigt kan spille sig i form.

Se også: Skidt nyt for Brøndby: Forsvarskrumtap ude i lang tid

Flere forskellige systemer
Thomas Frank har brugt ham i alle træningskampene som den forreste angriber. Og det ligner en debut mod Hobro med Teemu Pukki i en hængende rolle lige bagved polakken.

Det vil ligne 4-3-3 eller 4-2-3-1 for Brøndby i foråret, når holdet angriber, mens det mere minder om en 4-4-2, når Brøndby skal forsvare sig, fordi Pukki og Wilczek så er de to forreste.

- Det er klart, at Kamil mangler timing, tempo og skarphed. Men vi kan se, han er en boksspiller, der holder sig inde i feltet, forklarer Thomas Frank, der spiller på flere heste i foråret.

- Vi skriger efter at vinde et trofæ til Brøndby. Derfor satser vi også benhårdt på pokalturneringen, forklarer cheftræneren, der onsdag kan se frem til Skive som forhindringen på vejen mod semifinalen.

Se også: Tøffes dom: Derfor dumper Brøndby i medaljekamp

TV: Brøndbys sportsdirektør Troels Bech taler om sit syn på vinterens transfervindue

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilie Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen