Zorniger: Spillerne skal præstere og holde kæft

Den tyske Brøndby-træner Alexander Zorniger gider ikke flere undskyldninger

TV: Brøndby slår Roskilde i træningskamp. Se Wilczeks kasse. (Video: TV3 Sport)

Brøndbys Alexander Zorniger lægger ikke skjul på, at han er ærgerlig over, at klubben har mistet midtbanespiller Andrew Hjulsager.

Hjulsager er rykket til Celta Vigo, og det er et tab for Brøndby, der mister en spiller, som både i form af mål og assists var en yderst vigtig spiller for klubben.

Men det åbner muligheden for andre spillere. Rodolph Austin, Frederik Holst, Zsolt Kalmár og Rezan Corlu er nogle af de spillere, der kan have forhåbninger om at spille på den plads efterladt af Hjulsager.

Og Zorniger presser sine spillere til at gribe chancer. Han gider ikke søforklaringer nu.

- Vi begynder i dag med forberedelserne til FCK. Vi ser stadig på, hvem der kan erstatte på positionen (efterladt af Hjulsager, red.). Vi overvejer at lade Rudy (Austin) spille 6'eren og rykke Christian (Nørgaard) op på 8'eren. Christian og Delaney har vel været de bedste 6'ere i ligaen i det første halve år, så det er også en korrektion, der er svær. Vi må se, hvordan Frederik Holst udnytter situationen, hvordan det går med Zsolt (Kalmár), og så får vi forhåbentlig Lebo (Phiri, der er syg, red.) tilbage. Vi må se, hvordan det går med Rezan (Corlu, red.). Alle skal præstere, siger Alexander Zorniger på klubbens hjemmeside Indefra og slår fast:

- Folk kan ikke gemme sig mere, som nogle af dem gjorde i den første halvdel af sæsonen. Ikke flere undskyldninger. Jeg gider ikke høre fra agenter om, at deres spillere ikke får en chance. De (spillerne, red.) skal bare præstere og holde kæft, siger den tyske træner.

Brøndby er i øjeblikket på træningslejr i Dubai, hvor klubben tager fat på nogle af de sidste forberedelser til Superliga-opgøret mod FC København den 19. februar.

TV: Snydt og snydt: Se ham lave dobbelt tunnel på Brøndby-stjerner:

Se også: Bendtner har tre måneder til at redde karrieren

Se også: TV-vært står frem: Jeg er så bange for at dø

Se også: Årets danske sportsskandaler: Her gik det helt galt i 2016

Tyske Hany Mukhtar har haft stor succes det første halve år i Brøndby. Foto: Polfoto Sport og Spil Det dufter af sølv: Sådan mærker man Mukhtar-effekten i Brøndby

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen