'Det yngste hold' i Europa jubler: Kun et hold er bedre end os

Emiliano Marcondes fik ondt i maven og turde ikke juble, før han var helt sikker – men nu går han og Hjulmand efter medaljer

FC Nordsjælland sikrer ALTAFGØRENDE plads i top-6 med udesejr - Se målene her

HERNING (Ekstra Bladet): 22 år – og en af truppens ældste! Emiliano Marcondes scorede til 2-0 i Herning og sendte Farum-drengene på en himmeltur af den anden verden, men matchvinderen indrømmer blankt, at han var alt andet end rolig de sidste lange minutter på Heden.

Ingen is i maven. Kun ondt!

- Det var først til sidst, jeg kiggede på tavlen og så, hvordan stillingerne var rundt omkring. Det var måske lidt dumt, for jeg fik lidt ondt i maven og tænkte: Hvis vi smider den her nu, så kommer jeg til at græde hele vejen hjem i bussen, fortæller han.

- Jeg var mega glad for sejren, men jeg vidste på det tidspunkt ikke, om vi var i top 6. De sagde, at Randers-kampen ikke var helt slut, så vi spillere inde på banen turde ikke helt at juble, selv om de kom farende ude fra bænken. Jeg skulle lige se live-score på en telefon først, før jeg turde juble med, afslører U21-landsholdsspilleren.

Men FC Nordsjællands overraskende raid ind i top 6 stopper ikke her. Såvel Marcondes som cheftræner Kasper Hjulmand kan godt se flere store resultater tårne sig op i horisonten:

- Det er der, vi hører til. Vi skal sammenligne os med top 6 og måske også top fire og tre, fordi vi har kvaliteterne og spillet til det, siger Emiliano Marcondes.

- Hvem er bedre end jer?

- Kun FCK!

- Så skal I jo blive nummer to!

- Haha, nu ved jeg ikke lige, hvor langt der er derop, men vi har jo lige bevist, at vi godt kan slå Brøndby.

Når slutspillet starter, har FCN fire point op til Lyngby på tredjepladsen. Og de går efter medaljerne!

- Ja, hvorfor ikke. Hvem ligger nummer tre? Lyngby? Jamen, det kan godt lade sig gøre. Vi skal ud at angribe alt, hvad vi kan, siger Kasper Hjulmand, der er stolt af sit unge hold.

- Er I heldige eller dygtige?

- Vi har heldet med på vores side i dag, det er der ingen tvivl om. Det kunne lige så godt være gået den anden vej, erkender Kasper Hjulmand med en tilføjelse:

- Jeg synes, vi har vist høj kvalitet og løft i vores spil, og jeg kan kun være fuldstændig stolt af vores måde at komme tilbage på. Vi satte alt for mange point til i de første ni runder og har efter lidt turbulens vist et rigtigt højt niveau her efter vinterpausen, siger han.

- Det er værd at anerkende, at vi spiller fra start med ti spillere – og det har vi gjort i alle kampe – der kan spille U19, U20 eller U21-fodbold! Ti spillere fra start! Det er aldrig sket i dansk fodbold før, og vi er det yngste hold i Europa. Det er en del af historien.

- Det kan vel blive en sovepude?

- Nej, for vi er et angribende hold med et offensivt mind-set. Vi vil gå efter det mest mulige, og jeg tror, vi godt kan blive lidt bøvlede at spille imod.

Superligaen - 19. mar. 2017 - kl. 19:08 Et stik til jyderne: FCN sikrede fuld sjællandsk gevinst

Superligaen - 19. mar. 2017 - kl. 19:01 Hele overblikket: Hektisk målfest afsluttede Superligaen

Superligaen - 19. mar. 2017 - kl. 19:27 Er du også forvirret og i tvivl? Sådan ser Superligaen ud nu

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen