Er du også forvirret og i tvivl? Sådan ser Superligaen ud nu

Ekstra Bladet giver dig overblikket over de nye rækker

1/3
Næste »

26. og sidste runde i Superligaens grundspil er spillet, og nu venter slutspillet for Danmarks 14 bedste fodboldhold.

FC København, Brøndby, Lyngby, SønderjyskE, FC Midtjylland og FC Nordsjælland spiller med i det såkaldte mesterskabsslutspil, mens Randers, AaB, Silkeborg, AC Horsens, OB, AGF, Viborg og Esbjerg skal ud i nedrykningsslutspil.

MESTERSKABSSLUTSPILLET
Sådan spilles det
- Nr. 1-6 efter de 26 runder tager alle point og mål fra grundspillet med over og spiller mesterskabsspil. Her mødes holdene to gange hver – både ude og hjemme – altså 10 kampe til hvert hold i alt. Holdet med flest point efter 36 runder er Danmarksmester og spiller Champions League, mens nr.2 får sølv og spiller Europa League. Nr. 3 skal spille playoff mod nr. 7 om en plads i Europa League.

Sådan er stillingen
64p FC København
52p Brøndby
39p Lyngby
39p SønderjyskE
38p FC Midtjylland
35p FC Nordsjælland

NEDRYKNINGSSLUTSPILLET
Sådan spilles det
- Nr. 7-14 efter de 26 runder tager også alle point og mål fra grundspillet med sig. De inddeles dog i to grupper, så nr. 7, 10, 11 og 14 fra grundspillet er i samme gruppe, mens nr. 8, 9, 12 og 13 er i samme gruppe. I grupperne mødes holdene to gange hver – både ude og hjemme – altså seks kampe til hvert hold i alt.

Sådan er stillingerne i de nye puljer
Pulje 1
33p Randers
29p AC Horsens
-------------
28p OB
24p Esbjerg

Pulje 2
33p AaB
30p Silkeborg
-------------
25p AGF
25p Viborg

Sådan spilles det videre - Europa
- Nr. 1 og 2 i de to grupper mødes på kryds over to kampe – ude og hjemme – så nr. 1 i den ene gruppe møder nr. 2 i den anden gruppe og omvendt. Vinderne af de to opgør mødes ude og hjemme i kamp om 7. pladsen. Holdet, der bliver nr. 7 spiller en enkelt kamp på udebane mod nr. 3 om Danmarks sidste plads i Europa League.

Sådan spilles det videre - nedrykning
- Nr. 3 og 4 i de to grupper mødes på kryds over to kampe – ude og hjemme – så nr. 3 i den ene gruppe møder nr. 4 i den anden gruppe og omvendt.

- Vinderne af de to opgør mødes ude og hjemme i kamp om 11. pladsen, der giver redning og en ny sæson i Superligaen, mens nr. 12 skal spille playoff ude og hjemme mod nr. 3 fra 1. division om en plads i Superligaen.

- Taberne af de to opgør mellem gruppespillets 3’ere og 4’ere mødes i to kampe – ude og hjemme – om 13. pladsen. Nr. 13 spiller playoff ude og hjemme mod nr. 2 fra 1. division om en plads i Superligaen, mens nr. 14 rykker direkte ned i 1.division.

 

 

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Tipsbladet
Giroud bag fransk sejr
Holland dummer sig i Bulgarien
Ronaldo sparker Portugal til sejr
Tidligere Premier League-profil alvorligt syg
Hareide: Det bliver en tæt kamp
Rashford vil med til U-21 EM

Odds

Bookmaker
1
X
2
Seneste fodbold
Hent flere