RANDERS (ekstrabladet.dk): - Selv om jeg synes, at udvisningen var forkert, så
må jeg erkende, at jeg dummede mig ved overhovedet bevæge mig ind i
situationen. Og det er derfor også OK, at jeg må betale prisen for i form af
et par spilledages karantæne – men jeg har så stor tiltro til mine
holdkammerater, at de nok skal klare sig uden mig.
Kian Hansen, Esbjergs forsvarsklippe, var befriende selverkendende i forhold til den situation, der betød, at han røg ud i slutfasen af opgøret mellem de to prykkerhold.
Og dermed gjorde han situationen før de kommende vigtige kampe mere problematisk for det vestjyske bundhold, der i går måtte spille uden en anden forsvarsklippe – anfører Nicolai Høgh.
Dommer Michael Tykgaard trak det røde kort efter batalje mellem og Randers´ Charlie Davies.
- Vi var i en nærkamp, og jeg gik hen for at sige nogle verbale til ham. Men grunden til at der blev nærkontakt var, at han hamrede sin pande ind i mit knæ. Jeg rørte ham ikke, før jeg gik videre. Men som sagt: Havde jeg holdt mig væk var det aldrig sket. Så selv om jeg ikke forstår udvisningen, er det min egen fejl, sagde Esbjerg-spilleren.
Træner Jess Thorup var bestemt heller ikke tilfreds med dommerens afgørelse.
- Jeg har lige set det på TV. Og skulle der vises ud, hvad jeg ikke mener ,så burde begge i det mindste være røget, vurderede han.
