Persondata politik

Esbjerg stadig uden sejr

Vestjyderne havde store chancer før pausen, men blev reddet af målmand i 2. halvleg

19. aug 14:00 Esbjerg FB - AC Horsens

Superligaen Stadion: Blue Water Arena, Danmark Dommer: Claus Bo, Larsen
Esbjerg FB
0
0
Slut
AC Horsens
Klubnyt Esbjerg fB
Få nyhederne om EfB direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

ESBJERG (ekstrabladet.dk): Solen strålede fra en stort set skyfri himmel, men vejrguderne venlighed hjalp ikke Esbjerg frem til sæsonens første sejr. 4763 tilskuere kunne glæde sig over mange gode ting spillemæssigt, men det rakte kun til 0-0, og dermed et enkelt point, i dysten mod Europa League-deltagerne fra Horsens.

Vestjyderne satte sig tungt på kampen fra start.

Gæsternes eneste seriøse forsøg i de første 45 minutter var et udmærket skud fra Troels Kløve, der efter knap en halv time kom på banen i stedet for Ken Fagerberg.

Den svenske angriber lod sig udskifte, fordi han mærkede betænkelige stramninger omkring en fiber i låret og ikke ville løbe nogen risiko før torsdagens EL-opgør.

Inden da havde hjemmeholdet bombet løs mod Horsens-målet – og specielt lejesvenden fra SønderjyskE, Kenneth Fabricius, havde grund til at ærgre sig, da han gik til pause.

Se også: Se også: Mareridt forbi for Ernemann

To gange havde han rigtig gode muligheder for at score sit første mål i Esbjerg-trøjen. I det første tilfælde sparkede han forbi målet i fri position, mens Horsens-keeperen Frederik Rønnow viste sin store klasse med en kanonredning i det andet tilfælde.

Esbjerg-keeper Lukas Hradecky havde som sagt stort set været arbejdsløs i 1. halvleg, men fik til gengæld flere udfordringer efter pausen, hvor Horsens skabte sig muligheder.

Både Troels Kløve og Martin Spelmann måtte se udmærkede forsøg reddet af finnen, der også viste format i kampens allersidste sekunder, da Kenan Hajdarevic fik en 100 procent chance.

Generelt viste mere format i 2. halvleg, end det var tilfældet før pausen. Men der er ingen tvivl om, at der skal helt andre spillemæssige boller på suppen, hvis holdet ikke skal ende som kanonføde for Sporting Lissabon, når de hold drøner sammen - første gang torsdag i Horsens.

Positivt for træner Johnny Mølby både med henblik på den kamp og resten af efteråret var, at anfører Martin Retov i går var klar efter sin operation for sportsbrok – og fik de sidste godt 15 minutter på banen.

Se også: Se også: Horsens-profil: Vi er bedst i de store kampe

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik