Persondata politik

Esbjerg: Vi går efter tre point i Brøndby

Oprykkerne Esbjerg har et mål om at vinde bundkampen ude mod Brøndby, fortæller Esbjerg-træner Jess Thorup

Klubnyt Esbjerg fB
Få nyhederne om EfB direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Esbjerg-træner Jess Thorup ser frem til dagens nøglekamp i Superligaen på udebane mod Brøndby, hvor oprykkerne går benhårdt efter alle tre point.

Det falmende storhold Brøndby ligger under nedrykningsstregen med 12 point efter 16 kampe, mens Esbjerg har 15 point.

Esbjerg er efter en dårlig sæsonstart kravlet op over stregen, og den tendens vil jyderne hjertens gerne fortsætte.

- Vi har en opadgående formkurve og er inde i en god periode. Det drejer sig om at skabe gode resultater og få selvtillid. Det skal vi bruge i den næste svære udekamp mod Brøndby.

En del af nedrykningskampen
- Som mål har vi at vinde kampen, men det kan være, at vi - alt efter hvordan kampen former sig - vil være tilfredse med et point. Som udgangspunkt går vi dog efter de tre point, siger Thorup.

Esbjerg-træneren vurderer, at både Brøndby og Esbjerg kommer til at kæmpe hele sæsonen om at undgå at rykke ned i 1. division.

- Vi er helt bevidste om, at vi kommer til at ligge, hvor vi ligger nu. Vi vil være en del af nedrykningskampen, og det vil vi formentlig være frem til 33. spillerunde.

- Men vi føler os godt rustet, og vi tager kampen op. Vi føler, vi er godt på vej, siger Thorup.

Bundkampen fløjtes i gang på Brøndby Stadion klokken 17.00.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik