Persondata politik

FCN-profil: En af vores dårligste kampe

Søren Christensen er utilfreds med FC Nordsjællands præstation i 0-1-nederlaget på udebane til Esbjerg

Klubnyt Esbjerg fB
Få nyhederne om EfB direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

FC Nordsjælland kunne ifølge Søren Christensen slet ikke få spillet til at fungere, da mestrene søndag tabte med 0-1 på udebane til Esbjerg.

Favoritterne havde svært ved at skabe chancer i kampen mod oprykkerne.

- Vi manglede nogle dybe løb, og vi manglede noget sammenhæng. Det var helt tydeligt i dag. De var gode til at forsvare sig, og så kræver det noget mere bevægelse og mere sammenhæng i spillet for at komme igennem. Så lidt mere af det hele.

- Det var helt klart en af de dårligere kampe, vi har spillet, siger Søren Christensen til FCN's hjemmeside.

Læs også: Se også: Okore fejlede og blev skadet da FCN tabte

Det skuffende præstation skal hævnes, når holdet i næste weekend møder Brøndby.

- Vi er skuffet over det, vi har leveret, og det her skal tages til efterretning, og så skal vi rejse os hurtigt, og så må det gå ud over Brøndby, siger midtbanespilleren, som måtte udgå allerede efter ni minutter af kampen.

- Jeg har fået en lille forstrækning i baglåret, og det er superærgerligt. Jeg er skuffet og træt af det hele lige nu, og så må vi se i morgen, hvordan det ser ud. Og så skal vi ellers bare se at komme videre, siger Christensen.

Også midterforsvareren Jores Okore måtte rejse fra Esbjerg med en skade.

- Det er en lille fibersprængning i baglåret, og det er superirriterende at skulle rende ind i sådan en skade.

- Nu må vi se, hvor lang tid det skal holde mig ude, men det vigtigste er, at vi hurtigt rejser os som hold efter den her præstation, siger Okore.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik