Indlæser...

Ståle: Konkurrencen skærpes i FCK

Med nyindkøbene til løveflokken bliver der endnu hårdere kamp om en plads på banen, siger træneren, der skal sende mange en tur på bænken

19:53, 14. jan 2009 | Michael Bjørn Hansen

Traditionen tro begyndte FCK's trup sæsonen med en løbetur rundt om Damhussøen i dag. (Foto: Anthon Unger)
Traditionen tro begyndte FCK's trup sæsonen med en løbetur rundt om Damhussøen i dag. (Foto: Anthon Unger)

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Dame N'Doye. Jose Junior. Ailton Almeida. Cesar Santin. Morten Nordstrand.

Der bliver kamp om pladserne i front for løverne i foråret, og alle går selvfølgelig efter en plads i startopstillingen. Det kan være et problem.

- I den ideelle verden er det måske en angriber for meget, siger nordmanden til Ritzaus Bureau.

- Jeg er her for at vinde, og vil vælge de bedste spillere hver gang, og så må spillerne leve med, at de skal sidde på bænken, fastslår Solbakken, som er klar over, at de mange spillere vil kræve ekstra mandskabsbehandling.

En hårfin balance
- Det er en hårfin balance, som er svær at finde, fordi man ikke kender skadesituationen. I mine tre år i FCK har vi i perioder været en spiller for meget, og i andre en spiller for lidt.

- Set i bakspejlet var der flere spillere på holdet fra den famøse kamp i Aberdeen (0-4 nederlag og exit af sidste års UEFA Cup, red.), som ikke burde have været på banen, fordi de havde været udsat for et umenneskeligt hårdt program i tre forskellige turneringer, forklarer Solbakken.

FCK har udover en angriber også hentet ligalandsholdsspilleren Martin Vingaard og den svenske målmand Johan Wiland, hvor konkurrencen også bliver ekstrem hård. Ståle Solbakken nævner Vingaard som et eksempel på FCK’s indkøbspolitik.

Det var nu, Vingaard kunne købes
- Vi køber ikke bare for at købe. Men skulle vi hellere vente og lade nogle andre klubber snuppe Vingaard? Vi havde chancen nu, og derfor slog vi til, siger nordmanden om fynboen, der kommer til at kæmpe mod Atiba Hutchinson om en plads på holdet.

- Jeg er ikke kommet for at sidde på bænken, men jeg er indforstået med risikoen for at komme til det. Skiftet var det rigtige for mig, hvis jeg skal udvikle mig yderligere. Jeg manglede at blive presset til træning og overbevise træneren om, at det var mig, der skal spille, siger Martin Vingaard.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce