Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Ariël Jacobs: Vi har stor sympati for FCK

Ifølge Ariël Jacobs, ny FCK-træner, har han selv og andre fodboldinteresserede belgiere stor sympati for FCK

Fodbold Mest læste

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste i Fodbold

 

FC København er en klub, der nyder stor anseelse i Belgien, og derfor er Ariël Jacobs både glad over stolt over sin kontrakt med klubben.

Sådan lyder det fra klubbens kommende træner, belgiske Ariël Jacobs.

- Dansk fodbold i almindelighed og FCK - særligt på grund af klubbens resultater i Champions League de seneste par år - har en masse sympati blandt fodboldinteresserede belgiere, siger han.

Derfor var det også netop tilbuddet fra den københavnske fodboldklub, der fangede den belgiske træners opmærksomhed, da hans kontrakt med Anderlecht sluttede.

- Siden min kontrakt med Anderlecht sluttede, har jeg fået nogle tilbud fra forskellige klubber. Pludselig kom der et fra København, og det fik mig til at overveje det mere seriøst, lyder det fra Ariël Jacobs.

Læs også: Se også: FCK-træner mobbet ud i Anderlecht

Selvom FCK's sportsdirektør og nu forhenværende træner, Carsten V. Jensen, i går sagde til flere medier, at han ikke kendte noget til en kontrakt med den belgiske træner, siger Jacobs selv, at der har været forhandlinger i gang i nogle uger.

- Den første kontakt var for tre-fire uger siden. Siden sidste uge er det gået stærkt, siger Jacobs, der understreger, at han er både glad og stolt over sit nye job i den københavnske storklub.

Ariël Jacobs er blevet ansat i FCK på en to-årig kontrakt.

Han afløser netop Carsten V. Jensen, som i foråret stod i spidsen for FCK i en dobbeltrolle som sportsdirektør og træner efter fyringen af træner Roland Nilsson.

I sidste sæson førte Ariël Jacobs Anderlecht til mesterskabet i Belgien.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik