Persondata politik

Ny FCK-træner: Jeg er forbigående

FCK's nye cheftræner sammenligner FCK og Anderlecht, sætter klubben højest og kalder sig selv forbigående

Klubnyt FC København
Få nyhederne om FCK direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

FC København præsenterede fredag belgiske Ariël Jacobs som ny cheftræner på en toårig kontrakt. Den 58-årige belgier kommer fra et job som Anderlecht-træner.

Carsten V. Jensen dropper dermed - som planlagt - dobbeltrollen som træner og sportsdirektør og fortsætter udelukkende som sportsdirektør.

De to herrer skal arbejde tæt sammen, og allerede på første arbejdsdag var de meget enige om tingene: Klubben er det vigtigste. Konceptet skal følges. Vi tænker langsigtet. Vi tror på den måde, FCK gør tingene på.

Ariël Jacobs har forstået budskabet og har ingen planer om at kræve magt og afgørende indflydelse udi eksempelvis indkøb af nye spillere.

- Som træner er du forbigående. Det ved alle. Endda mere end spillerne. Klubben og direktøren skal vogte over, hvordan truppen hænger sammen, siger belgieren.

Læs også: Se også: Ekspert: Godt valg af FCK

Jacobs vil bidrage med input omkring kvalitet, truppens balance, spillernes individuelle værdi og så videre. Og Carsten V. Jensen vil lytte.

- For at få et indgående kendskab kræver det, man er her hver dag i lang tid, siger Carsten V. Jensen og understreger, at træner og klub er enige om at arbejde ud fra en stærk defensiv organisation.

Sportsdirektøren mener, han har fundet den perfekte mand til jobbet, hvilket skubber ham selv ud af træningsbanen igen. Om sin egen periode på træningsbanen siger Carsten V. Jensen, at det hele tiden har været en tidsbegrænset opgave.

- Vi skulle finde den helt rigtige træner med den perfekte profil, det har vi fundet nu.

Både sportsdirektøren og den nye træner sammenligner FC København med Anderlecht, som Jacobs gjorde til mester i 2010 og 2012.

- Med al respekt kan de to klubber godt sammenlignes. Begge steder er presset på mig og spillerne det samme, og målet er klart, siger den belgiske træner.

- I Anderlecht handler det om at vinde mesterskabet, nå langt i Europa - og helst Champions League - og om at vinde pokalen. Det er det samme i FCK, supplerer sportsdirektøren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik