Persondata politik

FCK-debutant kræver sejr over Sønderjyske

Nicolai Jørgensen kræver bedre spil af FC København, som skal have en sejr i næste kamp mod Sønderjyske.

Klubnyt FC København
Få nyhederne om FCK direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Lejesvenden Nicolai Jørgensen havde afgørende indflydelse på FC Københavns vanvittige comeback-sejr på 4-2 over FC Midtjylland søndag aften.

Efter indskiftningen som FCK-debutant vendte københavnerklubben det truende nederlag til sejr, men spillet skal blive meget bedre på søndag, hvor Sønderjyske venter.

- Næste kamp er mod Sønderjyske på udebane, og det er en kamp, der skal vindes. Det siger sig selv. Det gælder alle kampe for FCK's vedkommende.

Læs også: Se også: Fabelagtigt FCK-comeback i Parken

- Men det gælder for os om at finde bedre frem til vores spil i løbet af den kommende uge og næste weekend, mener Nicolai Jørgensen.

FCK har lejet Nicolai Jørgensen i et år hos bundesligaklubben Bayer Leverkusen, og måske er der en plads åben fra start i næste ligakamp, hvor Claudemir afsoner karantæne efter sit røde kort.

- Nu er Claudemir ude i næste kamp, så der skal en ny spiller ind og erstatte ham, og det er noget, vi skal ud på træningsbanen og arbejde med.

Læs også: Se også: FCM-anfører i chok: Mit mest absurde nederlag

- Vi må erkende, at vi skal have bedre gang i spillet, for vi skal være Danmarks bedste hold - også spillemæssigt, fastslår kantspilleren.

Nicolai Jørgensen fik gåsehud, da han blev skiftet ind ved stillingen 0-2. Og han var med et flot oplæg til Andreas Cornelius' 2-2-scoring med til at skaffe sejren.

- Jeg kunne ikke have håbet på en bedre debut. Til sidst løb jeg meget og tog nogle sprinter for at få scoret et mål, men chancen kom ikke lige, og sådan er det. Det var en utrolig holdindsats, siger han.

Læs også: Se også: FCK-angriber: Det var meget skidt

Det var Bryan Oviedo, som sørgede for det vigtige 3-2-mål inden Cesar Santin med sit andet mål i kampen cementerede sejren.

- Vi spillede faktisk decideret dårligt og slet ikke så godt, som vi kan. Men boldene gik ind for os, og det kunne ikke være bedre, end da Bryan hamrede bolden op i krogen, siger Nicolai Jørgensen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik