Persondata politik

Martin Vingaard tager gerne en nulløsning

Der skal tænkes langsigtet, når FC København tirsdag aften løber på banen til kampen mod Lille.

Klubnyt FC København
Få nyhederne om FCK direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Hent flere
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

FC Københavns midtbanespiller Martin Vingaard mener, at en målløs affære i tirsdagens playoff-kamp til Champions League mod Lille vil være et udmærket resultat for de danske vicemestre.

- Man skal selvfølgelig kigge på, at det afgøres over to kampe. Og det er vigtigt, at man ikke sælger det hele i første kamp, fortæller Martin Vingaard.

- Der var jo rigtig mange, der havde dømt os ude af kampen i Brugge, fordi vi havde spillet 0-0 i Parken.

- Men det viste sig jo faktisk at være et rigtigt godt resultat. Så der er ingen tvivl om, at hvis vi kan holde Lille fra at score, vil det være et super resultat for os.

- Den første kamp handler om at få et udgangspunkt, der gør, at man lever i den sidste kamp, siger Martin Vingaard.

Den pasningsstærke midtbanespiller afviser dog, at FC København direkte vil satse på at spille 0-0.

- Vi går altid ud til kampene i Parken for at vinde dem, og det vil vi også gøre i morgen, fortæller Martin Vingaard, der udmærket er klar over, at FCK går ind til tirsdagens kamp som underdogs.

- Det er umuligt at sætte procenter på vores chancer for at gå videre, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi ikke just er favoritter.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik