Persondata politik

Lars Jacobsen: Derbyet er genfødt

- Vi glæder os alle sammen til, at der igen er fulde tribuner i Parken, siger FCK-backen før dagens lokalbrag mod Brøndby

Klubnyt FC København
Få nyhederne om FCK direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Set gennem både Brøndby-, FCK-, og neutrale briller var det sørgeligt at overvære opgøret mellem dansk fodbolds to største fjender 18. august i år.

Ikke så meget, fordi spillet på banen var dårligere, end man kunne forvente, men fordi blot 16.000 og en sjat havde taget turen til Parken for at medvirke til at skabe den kulisse, der i mange år definerede cremen af dansk topfodbold.

Klokken 19.00 i aften får fanpiben en anden lyd. Flere end 30.000 tilskuere - og dermed meget tæt på fuldt hus - vil fylde nationalarenaens tribuner, og det er noget, der glæder FCK-anfører Lars Jacobsen, der sagtens kan huske ' de gode gamle dage', da minimum 30.000 tilskuere var en naturlov til de såkaldte New Firm-opgør i Parken.

Læs også: Se også: Mike Jensen: Vi vil vinde for vores fans

- Vi glæder os alle sammen til, at der igen er fulde tribuner i Parken. Det er ved at være et stykke tid siden, og det er noget, vi snakker meget om og er noget, som både spillere og fans synes godt om.

- Specielt derbyet har været lidt dødt de sidste par gange på tribunerne. Det er fedt, vi får det tilbage, for det er vigtigt for FC København, for Brøndby og for dansk fodbold.

- At vi får det flagskib rent tilskuermæssigt tilbage, kan forhåbentlig smitte af på den måde, at vi generelt får nogle flere tilskuere på tribunerne i Superligaen, siger Lars Jacobsen, der afviser, at opgøret savner sin gamle magi, fordi det er top mod bund, der mødes.

Læs også: Se også: Brøndby skriver historie i Parken

- Fodbold handler i bund og grund om nerve, glød og følelser. Tidligere var københavnerderbyet nummer et mod nummer to, og der var derfor meget på spil.

- Selv om det er nummer et mod nummer 12 denne gang, er det stadig to hold, der hver især har meget på spil, og kulissen bliver fantastisk.

- Vi vil nok kunne høre vores fans mest, men det vil sikkert også være med til at opildne dem, at der står en modpart nede i den anden ende, som også står og råber. Der skal være det spil mellem fansene på tribunerne, ligesom der er mellem os spillere nede på banen.

Læs også: Se også: Fedt - Derbyet er tilbage!

- Kan man få en FCK-anfører til at indrømme, at dansk fodbold har brug for Brøndby som tophold?

- Det har jeg som sådan ikke det store problem med at udtale mig om, men det er bare ikke noget, vi spillere bryder vores hoveder særlig meget med. Vi har rigeligt at gøre med at få vores eget spil til at fungere efter sidste sæsons skuffende andenplads.

- Vi har selvfølgelig noteret os, at Brøndby ligger i en uheldig situation i øjeblikket, men det må være op til dem selv at komme ud af den, og det tror jeg også, vil ske.

- Med de neutrale briller på, tror jeg, det neutrale Fodbolddanmark er bedre tjent med et Brøndby, der ligger i toppen.

FC København-Brøndby Kl. 19.00

Det forventer vi: Brøndby har desperat brug for en sejr for at komme væk fra sidstepladsen. Alligevel vil Auris tropper formentlig spille meget forsigtigt fra kampens start, overlade initiativet til hjemmeholdet og satse massivt i forbindelse med standardsituationerne.

Hold øje med: Clarence Goodson. Blot fire mål har nuværende Brøndby-spillere scoret i New Firm-opgørene gennem årene. Af de fire er den amerikanske stopper noteret for halvdelen. Han scorede til slutresultatet 1-1 for to måneder siden og nettede ligeledes i den seneste blå-gule sejr over FCK tilbage i november sidste år.

Vejret. dk: 10 grader og overskyet.

Kanal: 3+

Chancevurdering: 50-30-20

Lars Jacobsens deltagelser i New Firm: 12

- 6 sejre, 3 uafgjorte, 3 nederlag. Målscore: 15-13.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik