Persondata politik

FCK-træner: Cornelius bør vente med skifte

FC København-cheftræner Ariël Jacobs mener, at klubbens angriber Andreas Cornelius bør vente med klubskifte

  • (Polfoto)
(Polfoto)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Er der en spiller i Superligaen, som har imponeret talentspejdere, klubber og agenter i det store udland i denne sæson, så er det FC Københavns komet Andreas Cornelius.

Men hvis det står til FCK-træner Ariël Jacobs, så bør den 19-årige angriber vente med at skifte klub et godt stykke tid endnu og i hvert fald ikke i januars transfervindue.

- Jeg vil sige, at Cornelius først og fremmest skal bekræfte, at han kan spille på et stabilt niveau over lang tid hos FCK, hvor vi ikke bedømmer ham over en kort periode, siger Jacobs.

FCK-træneren vurderer, at der vil være større risiko for, at Cornelius i en udenlandsk klub ryger på bænken med begrænset spilletid til følge.

Læs mere:

Se også: 'Mangler kun at score mod Brøndby'

- Når man spiller i en større europæisk liga, hvor der er meget større konkurrence, så vil en anden spiller overtage hans position, hvis han har et formdyk. Det vil gøre det svært for ham.

- Cornelius skal tilegne sig noget mere erfaring her, så han kan få en bedre basis, inden han før eller senere skifter til en klub i udlandet, mener Jacobs.

Cornelius har scoret 12 sæsonmål i Superligaen, hvor han lige nu er delt topscorer med AGF-angriberen Aron Johannsson.

- Han har fået mere erfaring, og med den erfaring har han fået noget mere selvtillid. Det fik han i løbet af 10 kampe, hvor han ofte scorede.

Se også:

Se også: Stort overskud i FCK

- Sådan fungerer det med angribere, hvad enten de er unge eller erfarne. Når en angriber har selvtillid, så har han let ved at score mål og omvendt, forklarer Jacobs.

I sidste sæson fik Cornelius chancen i en del kampe uden at slå til, men i denne sæson har han fået sit store gennembrud, hvilket også har givet ham debut på A-landsholdet.

- Det er godt, at Morten Olsen har udtaget ham, for så betyder det, at han har gjort det godt. De få udfald, han har haft, har ikke været så slemme, og det har været en god erfaring for ham.

- Vi havde ikke forventet, at han skulle spille de europæiske kampe. I de kampe havde vi regnet med, at han skulle sidde på bænken og komme ind, når lejligheden bød sig, siger den belgiske træner.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik