Persondata politik

FCK vaklede sig til sejr

Byens hold havde svært ved at skabe chancer, men fik alligevel tre point med hjem fra Haderslev

25. Nov 17:00 SønderjyskE - FC København

SuperligaenStadion: Sydbank Park, Danmark Dommer: Hansen, Kenn
SønderjyskE
1
2
Slut
FC København
  • FCK spillede ikke vildt godt, men formåede alligevel at hive en sejr hjem til hovedstaden. (Foto: Casper Dalhoff)
FCK spillede ikke vildt godt, men formåede alligevel at hive en sejr hjem til hovedstaden. (Foto: Casper Dalhoff)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

I en kamp, der ikke var specielt spændende, tog kampens dommer, Kenn Hansen, selv initiativ og skabte noget dramatik.

Hele to gange annullerede han scoringer - begge kendelser kan man umiddelbart godt så tvivl om.

Byens hold startede ellers ud med at lægge et hårdt pres på sønderjyderne, der også er det hold, hvor der er gået næstflest mål ind på.

Dog stod deres fem-backkæde godt imod presset, og de viste sig senere hen at være farlige på kontraløbene.

Men der gik lang tid før kampen for alvor kom igang, og selv om at FCK dominerede på boldbesiddelse og spillede bedst i første del af halvlegen, havde de svært ved at omsætte det til chancer.

Lammede løverne
Der skulle også gå 30 minutter, før den første scoring faldt. Men det var ikke FCK, der satte den ind.

Det var islændingen Eyjólfur Hedinsson, der lammede løverne, da han efter et kontraangreb scorede med et hårdt skud i højre side af målet, som Kim Christensen ikke kunne gøre noget ved.

Og lige pludseligt var et ellers ufarligt SønderjyskE-mandskab foran.

FCK kom frem til chancer, men løverne virkede til at være lidt dvaske oppe foran, og det var grunden til, at de havde svært ved at skabe chancer.

Ariel Jacobs kan umuligt have været tilfreds med sit mandskabs præstation. Det så måske ud til, at de tog for let på opgaven, og det straffede sønderjyderne.

Læs også:

Se også: Kritik: SønderjyskE har et mentalt problem

Hurtig udligning i anden halvleg
Der skulle dog ikke gå lang tid i anden halvleg, før der skete noget spændende.

SønderjyskE fik et lidt tvivlsomt frispark i midten af løvernes straffesparksfelt efter Michael Jakobsen lagde bolden tilbage til Kim Christensen.

De scorede dog ikke på chancen, og i stedet var det den unge angrebskomet, Andreas Cornelius, der producerede sit 11 sæsonmål med et velplaceret skud efter kun tre minutters spilletid.

Thomas Delaney scorede i det 55. minut, men målet blev annulleret til alles overraskelse. Årets dommer Kenn Hansen gentog sig selv og annullerede kort tid efter et mål i den anden ende.

Men det var generelt ikke en velspillet kamp. Derfor var det heller ikke overraskende, at føringsmålet kom efter et frispark.

Den unge Andreas Cornelius satte sig selv i scene og scorede sit andet mål på frispark i det 78. minut. Målet fik ham op på en delt førsteplads på topscorerlisten.

Med sejren har FCK ni point ned til de forsvarende mestre, FCN, der ligger på andenpladsen.

Læs også:

Se også: Her er weekendens fodboldlækkerier

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik