Persondata politik

Kristensen nyder livet under Jacobs

Midtbanespilleren Thomas Kristensen er blevet nøglespiller under den nye FCK-træner

  • Thomas Kristensen (th.) i kamp med Club Brugges Mohamed Tchite i tredje runde af kvalifikationen til Champions League. (Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert)
Thomas Kristensen (th.) i kamp med Club Brugges Mohamed Tchite i tredje runde af kvalifikationen til Champions League. (Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere
 

Tirsdag aften løber FC København-spillerne på banen til den svære Champions League-playoff-kamp mod franske Lille.

Og der er stor sandsynlighed for, at Thomas Kristensen er blandt de 11 startende FCK'ere. Efter en svær tid under Ståle Solbakken har midtbanespilleren nydt stor tillid fra den nye træner, Ariël Jacobs.

- Jeg har nydt tiden meget under Jacobs. Det er jo altid rart at få meget spilletid. Det tror jeg, at vi har 26 mænd i truppen, der vil bekræfte. Nu er det primært Claudemir, jeg har spillet sammen med på midtbanen, og jeg synes, at vi har fået et godt samarbejde op at stå, siger Thomas Kristensen.

Læs også:

Se også: Jacobs: Lille er klasser over Club Brugge

Og det samarbejde skal muligvis stå sin prøve tirsdag aften mod de franske favoritter.

- Vi ved, at det er et rigtigt, rigtigt stærkt hold, vi skal møde. Vi vil starte med at se, om vi kan lave et godt resultat her i Parken, så vi har noget at tage med til Frankrig i næste uge, fortæller Thomas Kristensen.

- Som vi sagde mod Club Brugge, at kan vi holde nullet, så har vi taget et stort skridt. Vi vil selvfølgelig gerne selv score, men det ville være rigtig godt at holde dem fra at score. Men det bliver også svært nok, lyder det fra FCK-spilleren

Playoff-kampen sparkes i gang tirsdag kl. 20.45.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik