FCK-træner trygler stadig om nye angribere

Selv om FC Københavns angribere scorer mål på stribe, står træneren fast på sit ønske om en ny spydspids

  • Ariel Jacobs savner stadig nye angribere i truppen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Ariel Jacobs savner stadig nye angribere i truppen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Hvis ikke FC Nordsjællands Joshua John var gået målamok lørdag eftermiddag, havde Superligaens topscorerliste haft FC København-angribere på de to øverste pladser.

César Santin har nettet fem gange i fem kampe og Andreas Cornelius følger lige efter med fire træffere. Når man medregner klubbens tredje forward Mustafa Abdellaoues to sæsonmål, har angriberne tegnet sig for hele 11 ud af FCK's 13 mål.

Men træner Ariël Jacobs står fast på, at en ny spydspids er førsteprioritet, når sportsdirektør Carsten V. Jensen skal forstærke truppen frem mod de europæiske kampe, der venter i efteråret.

- Det mener jeg stadig. Efter at Dame N'Doye har forladt klubben, mangler vi en angriber, siger Ariël Jacobs.

- Jeg vil understrege, at jeg ikke er utilfreds med kvaliteten af vores angribere. Santin scorer regelmæssigt, og Andreas Cornelius laver også mål. Vi har også Abdellaoue, der kan score, så det er ikke problemet.

- Men lige nu er alle skadesfri og ikke i karantænefare. Sådan vil det ikke fortsætte. I det øjeblik en af dem bliver skadet i to-tre uger, så bliver det meget hårdt for de andre, forklarer Ariël Jacobs.

Efter onsdagens sejr over Club Brugge er FC København sikret to playoff-kampe til Champions League og derefter seks kampe i enten turneringens gruppespil eller Europa Leagues ditto, som alle skal afvikles i dette efterår.

- Det er det rigtige for klubben at hente en ekstra angriber nu. Vi skal kigge os godt om og finde en, der har nogle andre kvaliteter, end dem vi har i truppen allerede, understreger Ariël Jacobs.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik