FC København

N'Doye forhandler med Trabzonspor

FC København-spilleren Dame N'Doye har forhandlet en kontrakt på plads med tyrkiske Trabzonspor, skriver bold.dk

  • Dame N'Doye skal efter alt at dømme til Trabzonspor. (Polfoto/Jens Dresling)
Dame N'Doye skal efter alt at dømme til Trabzonspor. (Polfoto/Jens Dresling)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Dame N'Doye ser ud til at have scoret sit sidste mål for FC København.

Senegaleseren har ifølge bold.dk forhandlet en kontrakt på plads med tyrkiske Trabzonspor, skriver bold.dk, som desuden har publiceret et billede af angriberen sammen med den tyrkiske klubs direktør Sadri Sener.

Allerede i går var der rygter om, at Sener var i København for at sikre sig topscorerens underskrift, og det ser nu ud til at være lykkedes.

Læs også:

Se også: Tyrkiske medier: N'Doye til Trabzonspor

Det er endnu uvist, hvor meget FC København tjener på handlen - som i øvrigt heller ikke er officielt bekræftet endnu.

Det ligner dog en formsag at få meldt det officielt ud.

Ifølge bold.dk er FC København tæt på at nå til enighed med Trabzonspor om betingelserne for salget.

Tyrkiske medier skrev mandag, at Trabzonspor var klar med et tilbud på omkring 26 millioner for klasseangriberen.

Læs også:

Se også: FCK blokerer Damens OL-tur

Det vil dog undre, hvis FC København har takket ja til det tilbud, idet klubben tidligere har afvist bud på mere end det dobbelte.

OPDATERET: ekstrabladet.dk's kilder siger da også, at klubberne ikke er helt så tæt på en aftale, som især tyrkerne gerne vil have det til at se ud.

FC København vil hverken be- eller afkræfte, at man forhandler med Trabzonspor om et salg af Dame N'Doye.

- Som altid, så har vi ingen kommentarer om den slags rygter. Vi er et børsnoteret selskab, og derfor kan vi ikke rende og sprede rygter om vores affærer på den måde, siger Parkens direktør Anders Hørsholt til ekstrabladet.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik