Fabelagtigt FCK-comeback i Parken

FC Midtjylland spillede FCK ud af Parken i 70 minutter og var en mand i overtal - men smed det hele væk, da FCK vendte 0-2 til 4-2 i premierebrag med to røde kort

15. Jul 19:00 FC København - FC Midtjylland

SuperligaenStadion: Telia Parken, Danmark Dommer: Kehlet, Jakob
FC København
4
2
Slut
FC Midtjylland
  • Cesar Santin og co. jubler over en af de fire sene scoringer. (Foto: Carsten Bundgaard)
« Forrige
Cesar Santin og co. jubler over en af de fire sene scoringer. (Foto: Carsten Bundgaard)
1 af 2
Næste »

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Det lignede en mareridts-begyndelse for den nye FCK-træner Ariël Jacobs - og så endte det hele i et fabelagtigt comeback af et FCK-mandskab, der i 70 minutter var spillet ud af Parken, var bagud 0-2 og en mand i undertal.

FC Midtjylland spillede aldeles fremragende og holdt i perioder nærmest legestue med hjemmeholdet, men på en fuldstændig vanvittig afslutning lykkedes det hjemmeholdet at vende 0-2 til 4-2-sejr, hvor især indskiftningerne af Nicolai Jørgensen og unge Andreas Cornelius blev udslagsgivende.

Især i første halvleg var gæsternes spil ellers imponerende - bevægeligt, pasningssikkert og opfindsomt. Modsat var FCK konstant på hælene og var langsommere i både tanke og handling end gæsterne.

Hjemmeholdet var kun meget sjældent tæt nok på gæsterne til at lægge det vante pres på modstanderen, mens gæsterne udnyttede hjemmeholdets mange fejl.

Læs også:

Se også: Parkens nye helt: Jeg skubbede Santin væk

Første gang allerede i det ottende minut, da Rilwan Hassan opfangede en opspilsfejl, før Sylvester 'Sly' Igboun med først et hurtigt træk og bagefter et hurtigt aftræk satte bolden ind fladt fra 20 meter.

Gæsterne dominerede stort set resten af første halvleg, og ni minutter efter pausen øgede 'Ulvene' sågar fortjent til 2-0, da Tim Janssen fra kort afstand fik skrabet bolden i mål.

Ariël Jacobs reagerede fluks og sendte Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius på banen i stedet for de skuffende Christian Bolaños og Mustafa 'Mos' Abdellaoue.

Sidstnævnte fik på ingen overbevist om, at han er den ideelle afløser for Dame N'Doye, der er på vej væk og derfor ikke benyttes af Ariël Jacobs. Men omvendt havde han heller ikke gode vilkår på et FCK-hold, der intet skabte i den første time.

Læs også:

Se også: FCM-anfører i chok: Mit mest absurde nederlag

Efter en times spil bragede Sylvester Igboun bolden på ydersiden stolpen, og da Claudemir ti minutter efter blev udvist for at markere en skalle på Tim Janssen, så det helt sort ud for de hvidklædte FCK'ere.

Men hvad pokker skete der så for gæsterne??

Nok løsnede FCK op og spillede pludelig langt mere frigjort og opfindomt med en mand i undertal og duoen Jørgensen/Cornelius på banen, men midtjydernes blokering er stadig helt uforståelig.

Et kvarter før tid blev Cesar Santin spillet fri af Martin Vingaard, og han reducerede til 1-2 på et elegant lob. Det tændte håbet hos FCK, og så gik det stærkt.

Læs også:

Se også: Midtjylland-træner: Det her gør ondt

Blot tre minutter senere udlignede hjemmeholdet, da Nicolai Jørgensen driblede sig fri og lagde bolden på tværs til Santin og unge Cornelius, der i fællesskab fik bolden over målstregen.

Et træt FCM-hold var nærmest ved at gå i opløsning, da Erik Sviatchenko med otte minutter igen så rødt for sit andet gule kort. 2-2 på tavlen og 10-10 i mandtal. Og FCK fortsatte med at presse på.

Og så blev Bryan Oviedo en slags matchvinder, da han fire minutter før tid fulgte op på Cesar Santins afslutning efter flot opspil og sparkede bolden i det tomme mål til 3-2.

I overtiden var Oviedo også med i det kontraangreb, der afsluttede det vilde FCK-comeback, da han efter egen parerede afslutning spillede Santin helt fri, så angriberen let kunne sparke bolden over stregen til slutresultatet 4-2.

En fuldstændig vanvittig drejning på en underholdende kamp, hvor hjemmeholdet i 70 minutter var nærmest helt væk mod en yderst velspillende modstander, der nok lige nu har svært ved at forstå, hvorfor de skal rejse hjem til Herning uden point på kontoen.

FC København-FC Midtjylland 4-2 (0-1)

0-1 Sylvester Igboun (9. minut). 0-2 Tim Janssen (54. minut). 1-2 Cesar Santin (75. minut). 2-2 Andreas Cornelius (78. minut). 3-2 Bryan Oviedo (86. minut). 4-2 Cesar Santin (90. minut)

Udvisninger: Claudemir, FC København (71.), Erik Sviatchenko, FC Midtjylland (81.)

Tilskuere: 10.806

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik