FCK hyrer mestertræner

Den 58-årige mestertræner Ariel Jacobs har skrevet en toårig kontrakt med de danske vicemestre FC København

  • FCK-spillerne har nu igen en træner. (Foto: Thomas Sjørup)
« Forrige
FCK-spillerne har nu igen en træner. (Foto: Thomas Sjørup)
1 af 2
Næste »

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

FC København har efter et halvt års søgen nu endelig fået besat trænersædet.

Valget er faldet på den 58-årige belgier Ariël Jacobs, som tidligere har trænet RSC Anderlecht, Mouscron, Lokeren, La Louviére, Molenbeek og Diagem Sport.

Han afløser Carsten V. Jensen, der fortsætter i klubben som sportsdirektør.

- Vi har været grundige i vores søgen efter en ny cheftræner, og Ariël Jacobs har den profil som vi har søgt. Han kommer til F.C. København med en værdifuld erfaring og viden fra mange år i belgisk og international fodbold, hvor han har leveret flotte resultater i en stærk belgisk liga. Han er samtidig en markant ledertype, der kan fastholde men også udbygge F.C. Københavns position som Skandinaviens førende fodboldklub, siger administrerende direktør, Anders Hørsholt, til klubbens hjemmeside.

Læs også:

Se også: CV: Jeg er stadig FCK-træner

Her oplyser man endvidere om den nye træner:

'Ariël Jacobs stoppede efter den netop afsluttede sæson som cheftræner for den belgiske traditionsklub RSC Anderlecht, efter at han på fire sæsoner førte klubben til lutter topplaceringer i den belgiske liga, herunder to mesterskaber, hvor det sidste blev vundet i maj måned. Jacobs blev ligeledes kåret til Årets Træner i Belgien i sæsonen 2009-2010 og har blandt andet også kvalificeret RSC Anderlecht til 1/16-finalerne i UEFA Europa League i sæsonen 2011-2012'.

Læs også:

Se også: FCK-ansatte til modangreb på Don Ø

- Jeg er glad for, at det er lykkedes at få en aftale på plads med Ariël. Vi har lagt stor vægt på at vores kommende cheftræner skulle have erfaring med sig fra en klub, der i størrelse og udfordringer, kan sammenlignes med F.C. København. Ariël deler vores grundlæggende spillemæssige ideer og respekterer klubbens kultur og historik, men har samtidig også sine egne tanker for hvordan holdet skal udvikles fremadrettet. Jeg glæder mig til samarbejdet og ser frem til den nye sæson, siger FCK's sportsdirektør Carsten V. Jensen.

Ariël Jacobs bliver præsenteret på et pressemøde fredag kl. 15.00 i PARKEN.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik