Tilfreds FCK-træner: Vi gav ikke FCN plads

Ariël Jacobs er lykkelig for sine spilleres energi og arbejdsindsats i 2-1-sejren over FC Nordsjælland.

  • (Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

FC Københavns normalt så cool træner Ariël Jacobs var et stort smil efter lørdag aftens 2-1-sejr over FC Nordsjælland i Parken.

Belgieren ventede ved spillertunnelen på hver enkelt af sine spillere, så han kunne give dem et dunk i ryggen efter veludført dåd.

For det var spillernes evne til at omsætte Jacobs' plan til virkelighed, der i sidste ende vippede den tætte topkamp over til FC København.

Se mere:

Se også: FCK vandt guldduellen

- Vi var på forhånd opmærksomme på, at vi ikke måtte give dem plads. For så snart man gør det, spiller FC Nordsjælland bolden rundt om modstanderne.

- En ting er, at vi lykkedes med det. Men at spillerne pressede højt i 90 minutter er flot. Måske burde vi have fået endnu større udbetaling af det, siger Ariël Jacobs.

Fra tribunen så det ud, som om hovedstadsholdet lagde stilen en smule om i anden halvleg, hvor indlæggene blev slået tidligere og presset blev lagt helt oppe ved gæsternes forsvarskæde.

Se mere:

Se også: FCK-talent er blandt de største i Europa

Men FCK-træneren hævder, at han ikke ændrede taktik ved halvtid.

- Jeg havde egentlig ikke meget at sige i pausen. Jeg synes, spillerne gjorde det godt, og vi var lidt uheldige med ikke at få scoret i første halvleg, lyder det fra Ariël Jacobs.

Den belgiske træner kan konstatere, at han fortsat er ubesejret som FCK-træner på dansk jord efter ni superligakampe og to europæiske opgør.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik