Brødebetynget Flinta: Ingen morsom situation

Dennis Flinta brækkede mandag benet på Andreas Cornelius - hvilket koster FCK-angriberen deltagelsen ved U21-EM til sommer

1/4
Næste »

Dennis Flinta gemte ansigtet i hænderne, da det gik op for ham, at han havde forårsaget en alvorlig skade på FCK's Andreas Cornelius i mandagens Superliga-kamp i Silkeborg.

Silkeborg-spilleren var efter kampen fortsat rystet over, hvad han havde været skyld i.

- Jeg går efter at sparke den (bolden) væk. Desværre er Cornelius lidt hurtigere, end jeg er. Det er selvfølgelig ikke specielt rare billeder, sagde Flinta efter kampen til TV3Sport1.

Ubehandlet webpix Silkeborg IF - 13. apr. 2015 Brækket ankel overskyggede FCK-storsejr

- Det er ikke et kønt syn.

- Jeg finder først noget tid efter ud af, hvor slemt det er. Jeg fornemmer slet ikke, at det er så slemt.

- Det er selvfølgelig noget, jeg har tænkt på, at han kommer til at gå glip af U21-EM. Det er jeg sgu ked af. At det er mig, der gør, at han ikke kommer med. Hvis det bliver tilfældet, sagde Flinta, der ikke mente, at hans tackling var til rødt.

Se interview med Flinta i billedvinduet over artiklen.

- Hvis dommeren mener, jeg bevidst gør det for at brække benet på ham, så er det da. Men jeg håber ikke, der er nogen, der tror, at jeg bevidst går efter at brække benet på ham. Det hører ingen steder hjemme, sagde Flinta, der efterfølgende var en tur ovre i FCK-lejren for at beklage.

Ubehandlet webpix FC København - 13. apr. 2015 Cornelius' fod vendte den forkerte vej

- Jeg har spillet i klubben før, på FCK's andethold dengang. Jeg kender holdlederen. Så jeg var ovre og beklage. Jeg er rigtig ked af det. Om han ikke ville sige det videre til Cornelius. Jeg fangede også en af de andre FCK-spillere, der sagde, at jeg skulle op med hovedet, for de vidste, at det ikke var med vilje. Men jeg er nok ikke ligefrem den, der er på julekort med Cornelius. Forståeligt nok.

- Det er ikke en specielt morsom situation, jeg er i lige nu. Det skal jeg lige have arbejdet på. Så må vi se, om ikke jeg kommer ud på den anden side. Jeg må ærlig indrømme, at jeg er sgu lidt rystet, sagde Flinta efter kampen.

Se også: Solbakken om svinestreg: Jeg bliver forbandet

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen