Cornelius på vej til italiensk overraskelse

Ifølge BT's oplysninger er FCK-angriberen på besøg hos Atalanta for at se på forholdene

Ståle: Derfor vil vi gerne sælge Cornelius til sommer

FC København har en plan om at sælge top-angriberen Andreas Cornelius til sommer, og nu ser det ud til, at der er nyt omkring destinationen.

I hvert fald melder BT, at Cornelius har besøgt den italienske klub Atalanta for at se på forholdene. Ifølge avisen skulle prisen ligge på fem millioner euro - svarende til cirka 37 millioner danske kroner - hvor en del af pengene dog skal sendes til Cardiff. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle prisen dog være nærmere 4,5 millioner euro, altså 33,5 millioner. 

FCK-spillerne fik fri onsdag og torsdag, og det er her besøget skal have fundet sted.

Ståle Solbakken fortalte mandag, at det var planen at sælge den store angriber, og da Ekstra Bladet mandag spurgte Cornerlius om, hvad han selv drømte om, så var der et par kriterier, som helst skulle opfyldes.

- Jeg har ikke så meget med, at det skal være den eller den liga. Jeg har mere fokus på den klub, jeg kommer til. Det skal være en god klub, der ligger stabilt i en god liga.

Og netop det opfylder Atalanta, der i denne sæson har sneget sig helt op på en femteplads i Serie A - foran store klubber som Milan, Inter og Fiorentina.

Andreas Cornelius har tidligere været i udlandet, men opholdet i Cardiff blev ingen stor succes, så da FCK købte ham tilbage i 2014, fik han en chance til. Og det har hele tiden været planen, at han skulle ud igen.

Da han røg til den walisiske klub skete det for en svimlende sum på 75 millioner. Da han kom tilbage til FCK lå prisen på omkring 27 millioner.

Atalanta har tidligere været særdeles interesseret i FCK's aktiver. I sommeren 2016 kunne Ekstra Bladet fortælle, at italienerne havde set sig varm på Nicolai Jørgensen, der dog tog til Feyenoord i stedet.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen