FCK-profils agent afviser Palermo-bud: Vi sigter højere

Ludwig Augustionsson er en eftertragtet herre, bekræfter hans agent. Men han afviser samtidig, at Serie A-klubben skulle have budt 22 millioner kroner for ham

TV: En af Augustionssons styrker er hans fine sparketeknik. Gense dette flotte frisparksmål fra starten af denne sæson.
1/2
Næste »

FCK-svenskeren Ludwig Augustionsson har imponeret stort i den danske hovedstadsklub siden ankomsten i vinteren 2015. Det har naturligvis affødt interesse fra større ligaer og klubber - og venstrebackens præstationer til U21-EM i sommer i Tjekkiet har i den grad styrket hans profil.

Den italienske avis Gazzetta dello Sport kunne lørdag middag oplyse, at en af de interesserede klubber er Palermo. Sicilianerne fra Serie A skulle endda have budt 22 millioner danske kroner for den 21-årige svensker, og italienerne var klar til at lukke handlen samme dag ifølge avisen.

Superliga FC København FC Vestsjælland FC København - 9. jan. 2016 Medier: Serie A-klub klar med kæmpe bud på FCK-profil

Den historie afviser spillerens agent dog over for Ekstra Bladet.

- Nej, det er ikke sandt. Ellers ville jeg få det at vide. Men jeg vil gerne understrege, at der er mange klubber, der er interesserede i ham. Og vi sigter højere end det. For Ludwig er en rigtig god spiller, siger Per Jonsson.

Augustinsson har kontrakt med FCK frem til sommeren 2019, og agenten og spilleren selv mener, at tiden er inde til det næste skridt i karrieren.

- Han har udviklet sig enormt siden sin ankomst til FCK. Han er klar - og han har overrasket mig - og jeg tror også, Ståle er forbavset over, hvor hurtigt han har udviklet sig det seneste år. Jeg føler, han er klar til at komme til en større liga og større klub. Og den mening deler han også, siger han.

Superliga: FC København - Hobro IK, 1-0 FC København - 9. dec. 2015 Ståle: Bliver et roligt transfervindue

Agenten vil ikke afvise et januar-skifte, hvis det rigtige bud og den rigtige klub kommer. Men i sidste ende er det op til FCK.

- Der er en del klubber, der har været meget konkrete. Og jeg tror, de ville være klar til at betale den markedspris, der er på ham nu. Omkring 22-26 millioner kroner - en fair pris. Men igen - det er op til FCK, siger han og tilføjer:

- Jeg vil gerne understrege, at FC København er en god klub for Ludwig. De er rigtig gode til at udvikle spillerne og give dem chancen. Men han er også klar til det næste skridt for at udvikle sig endnu mere. Det sker måske til januar - måske først til sommer. Og jeg tror, det ville være godt for ham at komme af sted senest til sommer.

Ludwig Augustinsson har spillet 32 kampe for FCK og scoret to mål.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen