Klar til at smadre CL-formatet: Sådan vil de store skubbe Danmark ud

FCK-leder afslører europæiske topklubbers forsøg på at skære i antallet af hold i Champions League

Karl-Heinz Rummenigge, administrerende direktør i Bayern München, med den på daværende tidspunkt cheftræner Pep Guardiola. Foto: AP
Karl-Heinz Rummenigge, administrerende direktør i Bayern München, med den på daværende tidspunkt cheftræner Pep Guardiola. Foto: AP

Hvordan skal Champions League se ud i fremtiden?  

I disse måneder forhandler klubber som Manchester City, Paris Saint-Germain, Bayern München, Juventus og Real Madrid sammen med mindre klubber som FC København om, hvordan Europas største klubturnering skal se ud fra 2021.

Og ifølge FC Københavns og Divisionsforeningens repræsentant i forhandlingerne, den tidligere FCK-sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm, havde en række af Europas største klubber håbet på at få ændret ligaen, så der blev plads til markant færre af de mindre klubber. 

- De store klubber havde sat næsen op efter at reducere Champions League til 24 hold, siger Niels-Christian Holmstrøm til Tipsbladet. 

Holmstrøm vurderer, at de cirka to håndfulde topklubber, der er mest interesseret i at skabe en Champions League med så få mindre klubber fra lande som Danmark som muligt, får svært ved at få en 24-holds Champions League igennem.

Niels Christian Holmstrøm i Qatar. Foto: Lars Poulsen
Niels Christian Holmstrøm i Qatar. Foto: Lars Poulsen
 

Men den garvede danske klubrepræsentant er ikke imponeret over UEFA eller nationale fodboldforbund, der ifølge Niels-Christian Holmstrøm har været for passive de seneste år og blandt andet tillod Europas storklubber fra de største ligaer at gøre kvalifikationen til Champions League sværere fra 2018. 

Her har klubberne fra de fire største ligaer La Liga, Premier League, Bundesliga og Serie A sikret sig fire direkte pladser i gruppespillet, i stedet for at deres treere og firere skal spille  kvalifikationskampe, hvilket giver færre pladser i kvalifikationen, hvor det danske mesterhold deltager. 

- Fodboldpolitikerne i forbund som DBU gør intet for at bremse de store klubbers magtovertagelse. Det er klubber som os på mellemniveau, der må råbe og skrige, og stille nogle irriterende spørgsmål, siger Niels-Christian Holmstrøm. 

Holmstrøm: Rummenigge taler udenom 

Tipsbladet bragte tidligere på måneden et interview med Karl-Heinz Rummenigge, administrerende direktør i Bayern München og formand for den magtfulde klubsammenslutning European Club Association, hvor Rummenigge stillede sig tvivlende overfor FC København og andre klubbers diskussioner om at skabe en parallel turnering fra 2021. 

- Jeg kender udmærket til diskussionerne om en sådan turnering. Jeg talte med Anders Hørsholt [CEO i FC København]  om den i München. Jeg vil ikke mene, der er ret megen optimisme omkring en sådan turnering, for man kan ikke bare per automatik skabe et større marked og større indtægter ved at gå sammen. I Danmark er en kamp mellem FC København og Brøndby jo langt mere interessant, end hvis FC København skulle møde eksempelvis Anderlecht, sagde Karl-Heinz Rummenigge i sidste uge til Tipsbladet.

Anders Hørsholt omfavner Ståle Solbakken. Foto: Lars Poulsen
Anders Hørsholt omfavner Ståle Solbakken. Foto: Lars Poulsen
 

Niels-Christian Holmstrøm mener ikke, Rummenigge endnu har forholdt sig til, hvad ændringen af Champions League fra 2018 og forsøgene på at lukke turneringen yderligere til fra 2021 gør ved klubben på FC Københavns økonomiske niveau. 

- Rummenigge har jo sikkert ret i, at FC København mod Brøndby IF altid vil være en af de mest interessante kampe for FCK, ligesom Bayern mod Dortmund sikkert er mere interessant end Bayern mod Legia. Men det er jo ikke det, sagen handler om. Sagen handler først og fremmest om sportslige muligheder for alle hold med sportslige ambitioner - som selvfølgelig må være baseret også på rimelige markedsmæssige muligheder. Uden bare teoretisk mulighed for en gang i mellem at spise kirsebær med de store, mister vi og andre klubber i vor situation en væsentlig årsag til at kunne tiltrække sportsligt talent på en opnåelig hylde, siger Niels-Christian Holmstrøm. 

Læs hele historien om Champions Leagues fremtid og de mellemstore og mindre klubbers ønsker i Tipsbladets fredagsudgave.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag.

Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag får du også:

- Optaktsartikel til U/21-EM om det danske hold uden stjerner

- Portræt af Italiens U/21-stjerne, 18-årige Gianluigi Donnarumma

- Optakt til Confederations Cup

- Portræt af dansk fodbolds nye supertalent Victor Jensen

- Portræt af Manchester Citys faldne stjerne Joe Hart

- En fortælling om fodbold og fædre

- Interview med Thomas Enevoldsen om den amerikanske drøm

- Spiltips

- Resultater

Se også: Magtfuld fodbold-legende stiktosset: Jeg boykotter CL-finalen!

Se også: Fra tømmermænd til drømmeland: Her er FCK's vej til millionerne

Se også: Fans rasede over billetpriser: Nu åbner FCK-boss op for ændringer

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen