Okore holder AaB-dør på klem

Den i FCK uønskede Jorés Okore håber at komme til udlandet og afviste derfor i første omgang AaB. Forsvareren udelukker dog ikke, at parterne skal tale sammen igen senere i transfervinduet

Jorés Okore er færdig i FCK og håber at komme til udlandet. Derfor har han i første omgang afvist AaB. Foto: Lars Poulsen
Jorés Okore er færdig i FCK og håber at komme til udlandet. Derfor har han i første omgang afvist AaB. Foto: Lars Poulsen

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Det blev et tak, men nej tak fra Jorés Okore til AaB.

FCK-forsvareren har haft et møde med nordjyderne, men det var egentlig mest af alt for at fortælle dem, at de ikke skulle gå og vente på ham.

- Min førsteprioritet er at komme til udlandet, og det sagde jeg også til dem. Vi havde en fin snak, hvor jeg spillede med åbne kort.

- Jeg ønsker ikke, at de ender i en presset situation, fordi de går og venter på mig. Men hvis jeg nu ikke finder noget i udlandet, må vi se, om vi skal snakke igen, Jorés Okore til Ekstra Bladet.

Han indledte mandag træningen i FC København, men indgår ikke længere i Ståle Solbakkens planer.

- Han kender situationen. Så længe han er her, behandler vi ham godt, men vi har en aftale om, at vi prøver at finde en ny klub til ham, siger FCK-manageren.

24-årige Jorés Okore lader sig dog ikke stresse af meldingen.

- Hvis jeg finder noget, som passer mig, så tager jeg det. Hvis der ikke er noget, må jeg bare blive og kæmpe her.

- Tror du, at du har spillet din sidste kamp for FCK?

- Det ser sådan ud, men man skal aldrig sige aldrig. Det kan jo være, at Ståle ombestemmer sig, hvis jeg gør det godt til træning, siger Jorés Okore til Ekstra Bladet.

Sommerstatus i FC København

De er kommet: Pieros Sotiriou (APOEL), Michael Lüftner (Slavia Prag), Pierre Bengtsson (Mainz 05) 

De er væk: Ludwig Augustinsson (Werder Bremen), Andreas Cornelius (Atalanta), Julian Kristoffersen (kontraktudløb)

De skal væk: Mathias ‘Zanka’ Jørgensen og Jorés Okore

Ny fra ungdomsafdelingen: Mads Roerslev. Derudover rejser fire talenter med på træningslejren. 

Forlænget ferie: De spillere, der deltog i landskampe efter sæsonen, har ferie en uge endnu og møder først ind 26. juni.

Der er tale om Robin Olsen, Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, William Kvist, Ján Gregus, Benjamin Verbic, Uros Matic, Federico Santander og Pieros Sotiriou. 

Støder senere til: Nyindkøbet Michael Lüftner er til U21-EM med Tjekkiet. Efter planen støder han til FCK-truppen under træningslejren i Østrig.

Træningslejr: Tirsdag 27. juni drager FCK som sædvanlig på sommertræningslejr i Østrig i lidt over en uge. Der er planlagt testkampe mod Partizan Beograd, Sturm Graz og Krasnodar.

Skader: Det har fortsat lange udsigter med Peter Ankersen og Rasmus Falk. Ankersen brækkede anklen midt i maj, mens Falk i april var igennem en operation omkring sin fodrodsknogle.

Begge spillere har genoptrænet i sommerferien og har nu smidt krykkerne. De skal dog fortsat igennem et langt genoptræningsforløb, og Ståle Soblakken forventer ikke at se dem i kamp før til september.

FC København - 19. jun. 2017 - kl. 14:01 FCK-optimisme trods hård lodtrækning: Vi ordner dem

Se også: Tidligere toptræner: Jeg brækker mig over Ramos

Ståle Solbakken har som ofte før godt styr på sin trup længe inden Superliga-start. Foto: Lars Poulsen Ekstra Bladet+ Før Superliga-start: Her er Ståles plan

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen