Stor FCK-nedtur: Forsvarsprofil ude resten af året

Erik Johansson er ude resten af 2017 og går så glip af playoff-kampene til Champions League mod Qarabag – Nicolai Boilesen spiller pladsen tirsdag

TV: Erik Johansson slap for rødt i forrige spillerunde, efter en voldsom tackling mod Lasse Vigen. Nu skal svenskeren sidde ude med en knæskade.

FC København kommer til at undvære en af holdets defensive profiler, når mandskabet tirsdag skal forsøge at få et godt udgangspunkt i den første playoff til Champions League-gruppespillet.

Erik Johansson måtte udgå med et kvarter tilbage lørdag i superligaopgøret mod Horsens med en knæskade. Og den skade er tilsyneladende så slem, at han med sikkerhed ikke kan spille allerede tirsdag.

Søndag på FCK’s træningsanlæg frygtede Ståle Solbakken, at det kunne være en korsbåndskade.

- Erik skal skannes søndag, hvor vi får klarhed over skadens omfang. Vi håber, at det kun er en meniskskade, men det ser ikke for godt ud. Derfor er det også helt uaktuelt, at Erik kan spille tirsdag, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Scanningen viste, at Erik Johansson har beskadiget sit korsbånd. Det betyder, at svenskeren skal opereres og er ude af spillet resten af 2017.

Den svenske profil var på grund af skadens omfang ikke på træningsbanen søndag efter 1-1 opgøret mod Horsens, hvor spillerne kun trænede ganske let. Nu er lørdagens opgør allerede lagt i glemmebogen. Fokus er rettet mod tirsdagens første opgør i playoff kvalifikationen til Champions League mod Qarabag fra Aserbajdsjan.

- Jeg er mest ked af, at jeg ikke kan være på banen til at hjælpe holdet gennem de vigtige kampe, der er foran os. Men holdet skal nok klare den uden mig, og der er ikke noget jeg kan gøre ved, at skaden er sket, så jeg vil holde hovedet højt og bidrage til truppen så godt jeg kan og arbejde hårdt på min genoptræning. Jeg kommer stærkt tilbage, det er jeg sikker på, siger Erik Johansson til FCK's hjemmeside.

Erik Johansson (t.h) i en duel fra opgøret mod Vadar kommer ikke med i tirsdagens playoff kamp mod Qarabag. Foto: Jens Dresling.
Erik Johansson (t.h) i en duel fra opgøret mod Vadar kommer ikke med i tirsdagens playoff kamp mod Qarabag. Foto: Jens Dresling.

Afløseren er fundet
Med Erik Johansson, der er den mest rutinerede i FCK-forsvaret, ude af spillet, skal Ståle Solbakken se sig om efter en helt ny konstellation som aldrig tidligere har spillet sammen.

Det tyder på, at det bliver tjekkiske Michael Lüftner og Nicolai Boilesen, der vil danne det centrale forsvar tirsdag aften.

- Det bliver Nicolai Boilesen, der kommer til at spille den plads, forklarer Ståle Solbakken.

FCK-truppen rejser mandag morgen med privat charterflyt til Aserbajdsjan, hvor de skal forsøge at skabe et godt udgangspunkt før returkampen i Parken 23. august.

Sportsdirektør Johan Lange var fredag i Aserbajdsjan for at se nærmere på den kommende modstander.

Her fik han set Qarabag vinde 3-1 over Inter Baku på udebane.

- Jeg forventer, det bliver to tætte opgør. Vi skal i hvert fald kunne håndtere de dygtige offensive profiler, som Qarabag har på holdet, siger Johan Lange.

Se også: FCK-stjerne får comeback - ny spiller ude

Se også: Ståle ville hente fanfavorit: Men russere kom med sindssygt tilbud

  Se også: Trods hooligan-forbindelse: Derfor holder FCK fast i nøgleperson

kommentarer
Vis kommentarer

Mest læste i sport
Seneste i sport
 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkidle
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen