Tidligere toptræner: Jeg brækker mig over Ramos

Hans Backe er træt af fodboldstjerner, der filmer. Svenskeren er især kritisk over for Real Madrids Sergio Ramos, der i Champions League-finalen mod Juventus fik en modstander vist ud

I Danmark husker vi ham som guldmager i både AaB og FC København, men på den anden side af Øresund er han først og fremmest en skattet tv-ekspert.

Det svenske fodboldfolk lytter, når Hans Backe åbner munden. For godt nok er 65-årige Backe en gentleman, men det betyder ikke, at han ikke har holdninger.

Det har den tidligere FCK-træner, og i Expressen får Real Madrid-stjernen Sergio Ramos en ordentlig tur af Backe, der er træt af spanierens opførsel.

I Champions League-finalen faldt Ramos til jorden efter en mindre batalje med Juventus’ Juan Cuadrado.

Ja, han blev ramt på foden, men gjorde alt for at få sin modstander smidt ud – og lykkedes med sin mission. Dommeren faldt for Ramos’ film, men det gør Backe ikke.

- Når jeg ser Sergio Ramos, så brækker jeg mig. Jeg synes, at det er forfærdeligt, og man må bare bede til de højere magter. Der skal styr på det her, det må kunne lade sig gøre.

- At vinde for enhver pris … jeg er ikke af den opfattelse. Jeg synes, at det ødelægger for meget, siger Hans Backe og efterlyser videohjælp og muligheden for at kunne straffe film efterfølgende.

Hans Backe havde stor succes i både AaB og FCK. Begge klubber førte svenskeren til guld. Foto: Jens Dresling
Hans Backe havde stor succes i både AaB og FCK. Begge klubber førte svenskeren til guld. Foto: Jens Dresling

Den populære svenske fodboldekspert er i øjeblikket i Polen i forbindelse med U21-EM-slutrunden. Han var senest træner for det finske landshold, men blev fyret tilbage i december, og han vender næppe tilbage til trænerbænken.

Hans Backe har netop forlænget sin kontrakt med TV4/C More frem til 2022, og han har ikke tænkt sig at stoppe til den tid, selv om han vil have rundet de 70 år.

- Det er slet ingen chance overhovedet for det. Så vil jeg dø inden for et år. Det er jeg overbevist om. Så længe nogen vil ha’ én, og man får opgaver, kommer jeg til at køre på, siger Hans Backe til Expressen.

Se episoden fra Champions League-finalen, der får Hans Backe til at brække sig:

Se også: Raser mod Real Madrid-stjerne: Du er en ond og uanstændig snyder!

Ståle Solbakken har som ofte før godt styr på sin trup længe inden Superliga-start. Foto: Lars Poulsen Ekstra Bladet+ Før Superliga-start: Her er Ståles plan

1 af 2 Sergio Ramos fejrer Real Madrids Champions League-triumf, men ikke alle er lige vilde med spanieren... Foto: (Nick Potts/PA via AP)
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer

Seneste i Superligaen
Mest læste i Superligaen
Hent flere
 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen