Indlæser...

Point i sidste minut til Esbjerg

Uskarpe angribere fra Esbjerg og FC Midtjylland havde ikke fået vintersøvnen gnedet ud af øjnene. Men så satte midtjyderne 'Farlige Frank' på banen. Vestjyderne holdt dog fast. 1-1

18:53, 28. feb 2009 | Rene Simmel

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
Der var kamp om hver eneste bold. Esbjerg, der slås i bundstriden, har ikke vundet på udebane i 14 kampe. De ville gerne give tilbagevendte Ove Pedersen en udesejr i velkomstgave (Foto: Claus Bonnerup)
Der var kamp om hver eneste bold. Esbjerg, der slås i bundstriden, har ikke vundet på udebane i 14 kampe. De ville gerne give tilbagevendte Ove Pedersen en udesejr i velkomstgave (Foto: Claus Bonnerup)
Kamp-fakta
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Det er piskende koldt at gå til bold i februar.

Måske var det derfor angriberne fra både FC Midtjylland og Esbjerg benyttede hele første halvleg til at give de 6.710 tilskuere en lang, lang række afbrændere at varme sig på.

Men FCM er ikke vant til at spille uafgjort i deres forårs-premiere - det har spillet 12 af slagsen, kun en er endt uafgjort - så i pausen kom 'farlige' Frank Kristensen på banen.

Det tog ham tre minutter at vise 'alle de unge', hvordan man gør, når man er 31-årig, målfarlig veteran.

Med et lille pikant puf til en forsvarsspiller fik han i udkanten af feltet lejlighed til at sætte hovedet på et indlæg. I en bue sejlede bolden over Esbjergs Lars Winde og hjemmeholdet var foran 1-0 efter 48 minutters spil.

De vækkede delvist Esbjerg, der tidligt i kampen måtte udskifte Jesper Bech, tilsyneladende med en forstrækning. Men de spillede sig - som begge hold i første halvleg - til en række chancer.

Men præcisionen i skydeteltet var, som man ser det hos en flok berusede konfirmander til blå mandag i et lokalt tivoli.

Begge hold spillede sig til flere chancer, men målmændene i begge ender passede deres arbejde.

De skal de øvrige spillere - ikke mindst angriberne - tage ved lære af, hvis Esbjerg skal have bagdelen op af den iskolde vandskorpe og hvis FC Midtjylland vil etablere sig oppe i den lune top.

I de absolut sidste minutter fik Esbjerg udlignet efter flere chancer, efter endnu en forrygende Heintze-redning kommer får debutanten Samel Sabanovic hovedet på bolden. 1-1.

Umiddelbart efter mener hovedparten af tilskuerne, at FCM godt kunne have fået et straffespark.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce