Indlæser...

'Farlige Frank' ude resten af året

FC Midtjyllands topscorer Frank Kristensen er skadet og kommer ikke til at spille mere før vinterpausen

11:48, 04. nov 2009 | Rene Simmel

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
Frank Kristensen kan ikke spille mere før vinterpausen (Foto: Ernst van Norde)
Frank Kristensen kan ikke spille mere før vinterpausen (Foto: Ernst van Norde)
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

FC Midtjyllands topscorer Frank Kristensen er skadet og færdig for resten af efteråret.

Hermed kommer de midtjyske ulve ikke bare til at spille med en ny målmand, men altså også uden 'farlige Frank' på toppen.

Lørdag måtte Frank Kristensen lade sig udskifte i opgøret mellem AGF og FC Midtjylland. Tirsdag var den målfarlige angriber så til scanning, og resultatet var ikke som han håbede.

- Der er et lille brud hvor skinnebenet møder den øvre knogle. Han har ikke brækket benet, men han er ude i seks-otte uger, siger fysioterapeut i FC Midtjylland Nicklas F. Pedersen til klubbens hjemmeside.

Frank Kristensen har sammen med FCM fundet de gode takter frem. Derfor er det også ekstra ærgerligt, at den nu står på juleferie med efterfølgende genoptræning.

- Det var ikke lige det, jeg havde regnet med. Jeg går rundt herhjemme og kan mærke, at det er ustabilt, men det gør ikke ondt. Det, at det ikke gør ondt, er det mest frustrerende. Hvis jeg trykker, så er den øm. Men det er svært at forholde sig til at være skadet, uden at man har direkte ondt, siger Frank Kristensen.

Angriberen havde gerne udskudt ”juleferien” nogle uger.

- Det er alt for tidligt at gå på juleferie. Men lægerne og specialisterne ved, hvad de siger, og så må jeg spare kræfter op, så jeg kan genoptræne, når de andre har juleferie, lyder det fra alle tiders mest scorende FCM’er.

FCM møder på søndag Randers hjemme.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce