FC Midtjylland er ifølge Ekstra Bladets oplysninger blevet enige om en aftale,
der binder Groningens midtbane-styrmand Petter Andersson til klubben frem
til sommeren 2016.
Dermed lander FC Midtjylland en af sommerens mest eftertagtede transfermål for snotten af mesterholdet FC Nordsjælland, der havde set Andersson på sigt afløse evigt unge Nicolai Stokholm. Også Brøndby havde følere ude efter den 27-årige midtbanespiller.
Læs også: Se også: Jakob Poulsen får tre år i Monaco
Petter Andersson kom angiveligt allerede på ulvenes radar for seks år siden, hvor han spillede for Hammarby og mødte FC Midtjylland i den hedengangne Royal League. Tilhængere af FC København har formentlig en svag erindring om Petter Andersson, da han scorede begge målene i Hammarbys 2-0 hjemmesejr i Royal League 2006.
Midtbane-spilleren er hentet ind som den direkte afløser for Jakob Poulsen, der som bekendt netop er strøget til Monaco for 1,3 mio. euro.
