Persondata politik

Ingen dunder-debut til Duncan

FCM tog smal 2-1-sejr på hjemmebane over Randers, men ingen mål til usynlig Morten 'Duncan' Rasmussen

Klubnyt FC Midtjylland
Få nyhederne om FCM direkte i din indbakke - når det sker.
Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Før kampen havde FCM ikke tabt til Randers i de seneste fire kampe, og det blev heller ikke denne søndag, at Randers skulle tage en skalp i Herning.

FCM vandt 2-1.

Målene blev scoret af Sylvester Igboun, Mads Albæk og Tidiane Sane.

Men dagens største nyhed var nok, at hjemvendte Morten 'Duncan' Rasmussen fik FCM-debut på bekostning af Tim Janssen.

Angriberen, der tidligere har scoret kasser i massevis for AGF, Brøndby og AAB, arbejdede hårdt, men var det meste af kampen usynlig.

Han lignede en mand, der forståeligt nok lige skal spilles sammen med sine holdkammerater, men det bliver spændende at se om 'Duncan' stadig kan finde målene i Superligaen, når træner Glen Riddersholm lige får banket den værste rust af tidligere så farlige måltyv, der blev udskiftet med ti minutter igen.

1. Halvleg

Første chance i kampen kom til Randers. Christian Keller smed en lang bold ud på venstre side, hvor Alexander Fischer jagtede bolden ned og lagde et fantastisk indlæg ind i feltet, hvor Ronnie Schwartz fik et skud afsted, der dog blev blokeret.

Fem minutter senere kom der en endnu større chance til FCM's Kristian Bak, der sneg sig ind mod feltet fra højre side, og var tæt på at overraske David Ousted i målet, men målmanden fik parreret skuddet.

De første tyve minutter var kampen meget lige, men Superliga-oprykkerne fra Randers virkede mere offensive og gennembrudsfarlige. Især Christian Keller og Lasse Rise markede sig fint.

Men midtjyderne spillede meget roligt og velovervejet, lod Randers have bolden mest, men kontrollerede begivenhederne.

Efter en halv times spil, hvor kampen var ved at gå lidt i tomgang, besluttede Sylvester Igboun at tage sagerne i egen hånd.

Først huggede han et skud af fra afstand. Skuddet var hårdt og præcist, men Ousted ligeledes vågen i målet.

Minuttet efter kunne målmanden dog intet gøre, da Igboun var der igen og satte hovedet på Jesper Juelsgårds hjørnespark.

Det var Sylvester Igbouns første mål i denne sæson.

Det var ikke meget man så til hjemvendte Morten 'Duncan' Rasmussen, der erstattede skadede Tim Janssen.

2. Halvleg

FCM-træner Glen Riddersholm mente, at spillerne skulle skyde mere på mål og servicere 'Duncan' lidt mere i anden halvleg, mens Colin Todd gerne så lidt mere tempo hos Randers-holdet.

Randers-angriberen Lasse Rise var ikke med fra starten af anden halvleg på grund af en skade. Ind kom istedet Charlie Davies.

Det var så som så med både skudforsøg og tempo de første tyve minutter af anden halvleg.

Derefter begyndte begge hold at hælde høje bolde ind i feltet, men det var ikke noget, at hverken Charlie Davies eller Morten 'Duncan' Rasmussen kunne udnytte til noget.

Efter 73 minutter forsøgte Mads Albæk sig med et skud langt langt ude fra, og der var bonus. Det var et godt skud, men opgaven blev heller ikke lettere for målmand Ousted af at skuddet blev rettet af på vej ind mod målet.

2-0 målet lignede en dødsstraf til oprykkerne.

Men med fem minutter igen lagde Tidiane Sane den flot ind bag ved Jonas Lössl i FCM-målet på frispark.

Målmanden så ikke godt ud i den situation.

Randers formåede dog ikke at lægge det sidste pres for at få en udligning.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik