AALBORG (ekstrabladet.dk): Morten Duncan Rasmussen fik ikke nogen god
oplevelse ud af at vende tilbage til Nordjyske Arena i Aalborg, hvor han i
foråret 2011 optrådte som lejesvend i AaB-trøjen.
Læs også: Se også: Sprudlende AaB åd midtjyske ulve
Allerede efter et minus spil i 0-3-nederlaget blev han skadet. Han forsøgte at kæmpe videre, men efter knap en halv time, måtte han lade sig udskifte.
- Det gav et riv i baglåret, og jeg kunne mærke med det samme, at den var gal. Jeg kunne ikke noget, så der var ikke andet at gøre end at gå ud, sagde han, der fra bænken kunne se holdkammeraterne fortsætte den nedtur, som han selv havde været en del af.
Læs også: Se også: AaB-træner: Vi har sat høje standarder
Og det var naturligvis noget, der gjorde ondt på FCM'erne, som udover det ydmygende nederlag og Duncans skade også måtte se anfører Kristian Bak forlade banen i utide med en skade. Så det blev en dyr aften i Aalborg.
Læs også: Se også: Riddersholm: Vi så modløse ud
- Det skal ikke være nogen undskyldning, men holdet var såret på forhånd, og det blev naturligvis ikke bedre af skaderne. Alligevel burde vi helt klart præstere bedre. Det var et bundniveau, der ikke var acceptabelt, erkendte FCM-træner Glen Riddersholm.
