Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Europa League 3 timer siden
Simon Kjær vinder danske profilers Europa League-duel
Europa League 4 timer siden
Zlatans sejrsmål sender United tilbage på Europa-sporet
Travklub 5 timer siden
Fremtiden tegner lys for Tonicetobetrue
Storkøbenhavn 5 timer siden
TV: Luftrummets hersker
Europa League 6 timer siden
Daniel Wass brillerer med mål og oplæg i Celta-sejr
Formel 1 6 timer siden
Få overblikket: Kritisk uge venter for Formel 1's kørermarked
Europa League 6 timer siden
Dansk kæmpetalent bomber IGEN for Ajax
Europa League 6 timer siden
Jonas Lössl begik straffe i Europa League-opgør
Fodbold 7 timer siden
Udenlandske eksperter: Derfor får Laudrup aldrig topjobbet
Svømning 8 timer siden
Rift om guldfisken: Svømmer i tilbud
Sport 9 timer siden
Konservativ profil går efter international toppost
FC København 9 timer siden
Ståle nyder FCK-livet, men har et stort problem
Cykling 10 timer siden
Kyllingen om hykleriske Sky: Det er yderst betænkeligt
Anden sport 11 timer siden
Kæmpe overraskelse: Her er det hurtigste hold i 'FIFA 17'
Formel 1 12 timer siden
Magnussen presser Renault: Jeg er ikke uden sæde i 2017
FC København 13 timer siden
Massiv UEFA-hyldest til FCK: Dominerer rundens CL-hold
Intl. fodbold 13 timer siden
Dansk landsholds-komet nomineret til kæmpe pris
Champions League 14 timer siden
Udlandet efter opvisning: Her er FCKs CL-chancer
Champions League 14 timer siden
Danskere tæt på CL-sensationer: Sådan bliver de bedømt i udlandet
Superligaen 15 timer siden
Brøndby-træner kapitulerer: FCK er for stærke

'Svageste United-hold i 25 år'

Manchester United har formentlig ikke stået svagere i de seneste 25 år, end klubben gør i øjeblikket. Alligevel forudser kommentator Morten Bruun en yderst vanskelig opgave for FC Midtjylland

Sunderland ku'. Kan Midtjylland? Se eller gense højdepunkterne fra Uniteds seneste nederlag i klippet her.
1/2
Næste »

De danske mestre fra FC Midtjylland møder torsdag i Herning Manchester United i det første af to Europa League-opgør om at komme i ottendedelsfinalen i turneringen. Mens FCde danske mestre ikke har været i aktion siden december, kommer Manchester United til Danmark med masser af kampe i benene, skader og ikke mindst hovedbrud for manager Louis van Gaal.

Hollænderens mandskab er aktuelt nummer fem i Premier League - seks point fra Manchester City på fjerdepladsen - og med 12 kampe igen af de engelske række begynder det at spidse til for at komme i top fire, der er Champions League-placeringerne. Derfor begynder Europa League at ligne en mulighed for 'De Røde Djæve', der ved at vinde turneringen kan booke en plads i Champions League.

Britain Soccer Premier League Manchesteru - 15. feb. 2016 Ringe form inden FCM-brag: Se United-managers grumme tal

I første omgang er det altså FC Midtjylland, der står i vejen for Manchester United, og selv om det engelske mandskab har problemer i den hjemlige liga, hvor det senest blev til et skuffende 1-2 nederlag mod Sunderland lørdag, har Morten Bruun, der kommenterer engelsk, dansk og europæisk fodbold på Discoverys kanaler, svært ved at tro på det danske mandskabs muligheder.

- Alle kigger på Manchester United-perspektivet (for at vurdere FCM's chancer, red.), og vi kan vel sige, at United ikke har været svagere i 25 år end i øjeblikket. Det er et Premier League-hold, der har visse problemer - dog ikke større problemer, end at det er blevet til sejre på Anfield og mod Stoke, siger Morten Bruun til tipsbladet.dk og peger på, at transfervinduet og vinterpausen ikke har været en fordel for FC Midtjylland:

- For at et dansk hold skal kunne udfordre et hold som Manchester United, skal alle betingelser være opfyldt. Midtjyllands seneste kamp var mod Horsens i Vildbjerg. De er ikke i et flow, og jeg mener, de er kommet svækket ud af transfervinduet.

- Det er vel kun dem selv, der mener, at de er styrket. Harmeet Singh så jeg i Dubai, og han ser god ud, men han er ikke spilleberettiget, Jakob Poulsen er i karantæne, og Erik Sviatchenko og Morten 'Duncan' Rasmussen er blevet solgt. Det er hele rygraden på holdet, siger Morten Bruun.

Midtjyllands nye signing Harmeet Singh har imponeret - men han er ikke spilleberettiget. (Foto: FCM.dk) Midtjyllands nye signing Harmeet Singh har imponeret - men han er ikke spilleberettiget. (Foto: FCM.dk)

Med tanke på problemerne i Premier League forventer Morten Bruun heller ikke, at det bliver et Manchester United-hold, der kommer med reserver til Herning. Dels kan Louis van Gaal ikke tåle at ryge ud til FC Midtjylland - dels har klubben så mange skader, at hollænderen vælger de spillere, der er kampklare.

- Som jeg ser det, kommer det til at hvile på Tim Sparv, der tager lederrollen. Det virker ikke til, at Kristian Bak er helt i orden, og lederne på holdet er væk eller i karantæne. Det er en udfordring for udenlandske spillere at tage en lederrolle, når du kun taler halvdårligt engelsk og så tjekkisk. Tim Sparv skal spille sit livs kamp, siger Morten Bruun.

Manchester United v Chelsea - Barclays Premier League - Old Trafford Europa League - 13. feb. 2016 Giv agt, FCM: CL-hungrende van Gaal sætter alt på ét bræt

De fleste tilskuere i Herning kan allerede nu begynde at glæde sig til at se Wayne Rooney, Michael Carrick, Anthony Martial, og hvad de andre Manchester United-stjerner ellers hedder. Men defensivt har Louis van Gaal store problemer, og det er netop her, FC Midtjylland skal forsøge at sætte ind, ifølge Morten Bruun.

- Rent taktisk skal de forsøge at lulle kampen i søvn, og det kan man sagtens mod Manchester United. Jeg ser 0-0 som et strålende resultat for FC Midtjylland, og står det 0-0 i anden halvleg, kan de jo begynde at jagte en scoring. Og så ville jeg taktisk placere min bedste spiller på venstrekanten, over for Daniel Love, hvis han spiller. Love er 21 år og spillede sin første Premier League-kamp i lørdags. Hvis han var god, havde han jo spillet flere kampe, siger Morten Bruun og tilføjer:

- Midtjyllands kanter - Kadlec og Sisto - over for Manchester Uniteds backs. Der er plus til Midtjylland her, siger han.

Der er kampstart klokken 19.00 torsdag.

 

Kadlec og Sisto har kvaliteterne til at udfordre Manchester Uniteds skrøbelige defensiv, mener Bruun. (Foto: Anita Graversen) Kadlec og Sisto har kvaliteterne til at udfordre Manchester Uniteds skrøbelige defensiv, mener Bruun. (Foto: Anita Graversen)  

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen