Joshua John sstrøg ind som en direkte fuldtræffer i FC Nordsjælland, da han
sent sikrede mestrene point i Aalborg med sin udligning bare fire minutter
efter han var blevet sendt i kamp.
FCN var bagud 0-1, da hollænderen drønede fra AaB-forsvaret og køligt udplacerede Nicolai Larsen til 1-1 efter 85 minutter.
- Jeg synes, at det kan kaldes en drømmedebut. Kan det være andet, når man kommer ind med ti minutter igen og udligner, smilede den 23-årige hollænder, der er rykket til Danmark efter en svær sæson i Twente.
Læs også: Se også: AaB-forsvarer: Vi blev snydt
Han har gennem hele karrieren spillet i Sparta Rotterdam uden at score mange mål, men FC Nordsjællands spillestil giver flere muligheder for kantspillere end det normalt ses i Holland.
- Vi spiller noget mere direkte her og med knapt så mange indlæg som i Holland, så det kan ske, sagde han, og kaldte det rent instinkt, da han udlignede.
Læs også: Se også: Reddet af Joshua
- Jeg er vant til at spille på venstrekanten i Holland, og der træner vi meget de indløb fra kanten og afslutninger i det lange hjørne. Så jeg gjorde bare det jeg var vant til, sagde han.
- I den hollandske skole spiller vi med fløje, og jeg lagde mærke til, at forsvarerne her er meget store. Normalt er store fyre lidt sløve i vendingerne, så bliver bolden spillet ned bag forsvaret, så er der masser af muligheder for mig for at skabe farlige situationer, og det så vi også i dag. Vi træner det meget, og jeg har også set video-optagelser, der viser det samme. Og målet var et godt eksempel i dag, smilede Joshua John.
