Mikkel Beckmann luntede med under træningen i Farum i eftermiddag, og den
muntre herre har i dén grad genvundet humøret, der ellers var langt nede
sidste lørdag, da han blev båret ud under kampen mod Randers.
Se også: Læs også: Olsen brød aftale: Gav Stokholm fuld spilletid
- Jeg troede også, vi var tæt på bisættelse, fordi jeg hørte et knæk i anklen, da jeg vred rundt. Men heldigvis er skaden ikke andet end den kraftig forstuvning og dermed ikke i nærheden af at være så slem, som jeg først troede, siger Mikkel Beckmann.
- Nu har jeg for første gang deltage i løb ligeud, og så håber jeg at kunne deltage i træningen i normalt omfang mandag. Det bliver spændende at fornemme, om anklen kan tåle retningsskift, og kan den det, så håber jeg da på at være klar til kamp igen i løbet af en uges tid, siger Mikkel Beckmann, der for halvanden måned siden også vrikkede rundt i anklen.
Se også: Læs også: Hjulmand: Har talt ud med Morten
Mikkel Beckmann er selvsagt ikke aktuel til kampen fredag aften i Aarhus, hvor Michael Parkhurst og Patrick Mtiliga er ude med karantæne. Andreas Laudrup var også på skånekost til træningen, efter han i mandags i en reseveholds-kamp måtte hives ud efter en time på grund af en truende fiber i det ene baglår.
