Persondata politik

Reddet af Joshua

FC Nordsjællands Joshua John reddede de danske mestre fra et truende nederlag i sidste øjeblik

  • Patrick Mtiliga i kamp med Rasmus Würtz. (Foto: René Schütze)
« Forrige
Patrick Mtiliga i kamp med Rasmus Würtz. (Foto: René Schütze)
1 af 2
Næste »

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Joshua John skulle bare bruge fire minutter på at vise, hvorfor FC Nordsjælland har hentet ham ind som afløser for Tobias Mikkelsen.

Den hollandske fløj blev nemlig kastet i ilden, da FC Nordsjælland retvisende var kommet bag ud mod AaB efter 81 minutter, da Lasse Nielsen havde hamret 1-0 føringen i nettet.

Fire minutter senere lukrerede Joshua John på Henrik Dalsgaards tøven i AaB-forsvaret og drønede solo på Mikkel Beckmanns flotte pasning.

Den mulighed placerede Joshua John køligt uden for Nicolai Larsens rækkevidde og sendte dermed et sent point mod Farum.

Inden det kom så vidt skulle Jores Okore have endt som den store skurk hos FC Nordsjælland. Den brølstærke landsholdsforsvarer slap nemlig ti minutter ind i anden halvleg yderst nådigt fra en nærkamp med Nicklas Helenius. Okore mistede et kort øjeblik Helenius af syne i en løbeduel. Og den langbenede AaB’er drønede solo frem mod FCN-målet.

Læs også:

Se også: FCN lejer Mikkelsens afløser i Holland

Men Okore gjorde sig nærmest lige så bred som en linebacker i en amerikansk fodboldkamp og bragte Helenius til fald inden for straffesparksfeltet. Brølet på Nordjyske Arena efterlod ingen tvivl - klokkeklart straffespark og udvisning til Jores Okore. En udlægning det var svært at være uenig i.

Men dommer Kenn Hansen vinkede afværgende med armene. Og på et splitsekund skiftede publikums reaktion til et tinnitus-fremkaldende hylekor.

En kamp, hvor der var så langt mellem højdepunkterne, at en elev i anden klasse uden problemer kunne have nået at skrive det hele ned blev på dramatisk vis frarøvet det ultimative højdepunkt. Og dommer Hansen var generelt ikke AaB venligt stemt. Således var Okore i tillægstiden atter meget hård ved Jeppe Curth i straffesparksfeltet, men også her forblev Hansens fløjte tavs.

FC Nordsjælland nørklede rundt med bolden med et solidt boldovertag gennem det meste af kampen, men det var først da mestrene kom bag ud, at de for alvor begyndte at få afslutninger på angrebene - og det gav altså bonus.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik