Persondata politik

Stokholm har masser af kræfter trods CL

Champions League-kampen for tre dage siden havde ikke betydning for dagens uafgjorte kamp, mener FCN-lejren

  • (Arkivfoto: Jens Dresling)
(Arkivfoto: Jens Dresling)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Da kampen mellem FC Nordsjælland og Randers FC blev fløjtet i gang lørdag eftermiddag, var det kun 61 timer siden, at holdet var vendt hjem til Danmark efter midtugens Champions League-kamp mod Shakhtar Donetsk.

De danske mestre leverede en præstation et stykke fra det vanlige niveau mod Randers, der fik 1-1 med hjem til Jylland, men anfører Nicolai Stokholm afviser kategorisk, at Champions League-opgaven havde betydning for indsatsen.

- Vi har masser af kræfter. Vi er toptrænede idrætsfolk, så det har ikke en skid med det at gøre.

Se mere:

Se også: FC Nordsjælland snublede i Farum

- Jeg kan godt forstå, at medierne fokus vil være på det, men lad os nu bare blive enige om, at den Champions League-kamp ikke har noget med det her resultat at gøre, siger Nicolai Stokholm.

Han bakkes op af sin træner Kasper Hjulmand.

- Det er slet ikke det, vi skal kigge på. Det handler om nogle andre ting.

- Det er et mønster, vi også har set i andre kampe, hvor vi ikke har spillet i midtugen. Som jeg ser det, har det ingenting at gøre med Shakhtar-kampen, siger Hjulmand.

Kampen var FC Nordsjællands tredje på en uge efter hårde opgør mod FC København og Shakhtar Donetsk. Søren Christensen og Mikkel Beckmann blev sparet mod Randers, men ellers var startopstillingen den samme som i de to kampe.

Se også: Se også: Tøftings dom: De værste og bedste køb   Tøftings dom: De værste og bedste køb

- Selvfølgelig er det noget, vi overvejer, men jeg følte, vi ramte det rigtige niveau for friskheden. Det er meget forskelligt fra spiller til spiller, hvor friske de føler sig, siger Kasper Hjulmand.

FC Nordsjælland-træneren forklarer resultatet mod Randers med en manglende skarphed.

- Vi manglede at omsætte vores spil til chancer og scoringer. På de sidste 10-15 meter af banen var vi tæt på at lave store chancer, men der manglede den sidste tå på, for at vi fik det forløst, siger Kasper Hjulmand.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik